162 / 202
bejde gratis. Ved denne Forandring fik altsaa Colle-
giet en betydelig Udvidelse, men mistede rigtignok sam
tidig sit Auditorium. Collegiets øvrige Kamre fik ved
samme Lejlighed en Hovedreparation. I det hele sørgede
Prof. H. N. Clausen, som var Efor 1834—74, paa bedste
Maade for Collegiets Tarv.
Af Theologer, som indlægges paa Collegiet, kræver
Fundatsen, at de skal have Attestats. Vi har dog alle
rede i forrige Aarhundrede set enkelte Lempelser heri,
men i dette Aarhundrede har man maattet gjøre Und
tagelsen mere almindelig. Det var nemlig ikke altid,
at der meldte sig Candidater. 1816 foreslog derfor
Eforen P. E. Müller og Denominatorerne, støttede af
Consistorium, Directionen for Univ. og de lærde Skoler,
at man uden videre skulde antage theologiske Studenter
til Alumner. Dette turde man dog ikke den Gang gaa
ind paa, hvorimod det tillodes, naar ikke Candidater
meldte sig, at indlægge Studenter, men uden at disse
nød noget Stipendium. Først 1856 afgjorde en kgl. Re
solution, at ogsaa theologiske Studenter kunde antages
til regelmæssige Alumner.
Det er tidligere omtalt, at Collegiets Inspector valg
tes af Eforen med Consistoriets Billigelse, og at han i
Reglen var den ældste Alumne. Regeringsformen paa
Collegiet fik derved et patriarkalsk Anstrøg, som meget
vel sømmede sig i Enevældens Tid. Men de demokra
tiske Rørelser i dette Aarhundrede trængte ogsaa inden
for Collegiet, hvor Folket efterhaanden følte Trang til at
gaa til Valg. Det var i Midten af Halvtredserne, at
denne Trang yttrede sig og er saa meget mere forklarlig,
som Collegiet paa denne Tid husede en Folketingsmand,
noget som for Resten vistnok er enestaaende i Colle-