55 / 202
44
Kanailler og Kujoner«. Efter en Del Tumult fjernede de
sig, men i de følgende Dage forefaldt atte r en Del Skjær-
mydsler.
S tudenterne indgav da en Klage, som bevæ
gede Regeringen til a t nedsæ tte en Gommission, som
standsede videre U dskejelser1). Ved en senere Lejlighed
forefaldt en lille Strid mellem Regentsianerne og Eler-
sianerne. Det drejede sig her om et Privilegium, som
Regentsen mente udelukkende at have, nemlig den Re-
svnderlighed, at S tudenterne havde faaet Eneret til at
væ re Ligbærere. Da K jøbenhavn nemlig 1711 hjemsøgtes
a f en frygtelig Pest, som bortrev en Mængde Mennesker,
svigtede de bestaltede Ligbærere deres Pligter, og efter
en fælles Overenskomst med Myndighederne tog da Stu
denterne fat. Dette gav Anledning til, a t de 1714 fik et
ligefremt Privilegium p aa Ligbæring. Privilegiet var væ
sentligt knyttet til Regentsen, men hjemlede dog ogsaa
Collegierne Ret til i visse Tilfælde at bæ re Lig.
1725
havde Johan Drewsen paa Papirmøllen henvendt sig til
Eadstuem and Kresmer om at skaffe ham 12 S tudenter
til a t bæ re hans Hustrus Lig til Gjentofte Kirke.
Dette
Hverv blev da overdraget 12 S tudenter fra E lers’ Colle-
gium, som ganske sikkert nok h a r kunnet trænge til at
tjene et P a r Skilling. Men Regentsianerne fandt saad an t
for et Indgreb i deres Rettigheder og klagede derover.
Politicollegiet og to Professorer, som var tilkaldte for at
være Meddommere i Sagen, frikjendte dog E lersianerne
under Henvisning til Forordningen af 21. Decbr. 1714,
som ogsaa tillod Reboerne af Collegierne at bæ re Lig,
n a a r det begjæredes af den afdødes Venner, og denne
x) O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid p. 322 ff. Reinhardt
Kommunitetet og Regentsen p. 157. Collegiets Regnsk. 1719.