57 / 202
46
»til Naboernis fortræd og Collegii beskiemmelse«. Con-
sistorium. fradøm te ham da atte r hans Plads og tvang
ham til at gjøre Høyer en Undskyldning og for F rem
tiden lade ham i F r e d 1). Den ihærdige P e te r Knopper
fik da sin F ad e r Magister F redrik Knopper til at indgive
en Ansøgning om Sønnens Gjenoptagelse paa Collegiet.
Men nu havde Consistorium tab t Taalmodigheden og
nøjedes med at henvise til sin Dom 2).
I Sammenhæng
bermed kan nævnes en Strid, som en Alumne Severin
Paynck havde med en anden Student Jørgen Kaas, som
dog ikke var Elersianer. Kaas havde blam eret Paynck
i nogle Vers og Paynck havde skjeldt Kaas ud for »en
Pietist«. Det var nok til, a t de begge kom for Consi
storium, som erklærede, at Kaas ikke m aatte skrive saa-
danne Vers og Paynck ikke skjelde Kaas ud for P ie tis t3).
Begivenheden er i sin Lidenhed dog et V idnesbyrd om
den spenerske Pietismes Indtrængen i S tudenterverdenen
allerede paa dette Tidspunkt.
Det er allerede omtalt, a t Alumnerne var forpligtede
til at møde hver Morgen og Aften til Andagt. Allerede
Fundatsen fremhæver, at Alumnerne skal være gudfryg
tige, hvilket efter Datidens Opfattelse tillige vil sige, at
de ikke m aatte afvige fra den rene lutherske Lære.
Dette var jo, som bekjendt, i det hele et Punkt, man i
Enevoldstiden holdt skarpt Udkig med, og Opposition
mod den rene Lære v ar ikke uden Fare.
Heller ikke
p Cons. Retsprot. 28. Juli 1708.
-)
Acta Cons. 8. Debr. 1708.
3) Cons. Retsprot. 18. Dcbr. 1707. Severin Paynck er født 1674
og tog theol. Examen 1701 og Magistergraden 1708 og forlod
samme Aar Collegiet for at gaa med Garden som Feltpræst til
Skaane. 1711 blev ban Sognepræst til Nørre Vedby og Alslev
og døde som saadan 1731 (jfr. Wibergs Præstehistorie III.).