62 / 202
51
vidsmændene sendte deris Politie-betiente, som man
kalder dem hos os, eller efter Ordets Bemerkelse i
sproget Bøddelknechte til Sluttermanden, at han skulde
slippe dem løs«. Vandal spurgte videre, »om han havde
talt om Susanna, som blev beskyldt af tvende arrige
Skalche for Horeri, og at en liden Propheteske dreng
bandt Manden paa dem med et spørgsmaal og saaledis
confunderede dem«.
Nordrap svarede Ja.
Tilsidst
spurgte Vandal, om han havde lagt det til, »at de som
beskyldte andre for Kætteri, skulde see til at de icke
selv vare Kættere«. Dertil svarede Nordrup, »at det
var een ting hand kunde vedstaa, men han havde dog
ikke sagt det.«
Man lod da Nordrup gaa med den
Form aning at blive til Stede, indtil Sagen var endt.
Men da Consistoriets Forhandlingor ikke senere inde
holder noget om Sagen, er den rimeligvis dermed e n d t').
Om Ramus er a t bemæ rke, at han senere saa Lejlig
hed til a t slippe ud af Landet og døde 1762 som Jesuit
og Bibliothekar hos Biskoppen af Cölln2).
Nordrup
derimod m aa have betænkt sig, thi han døde 1750 som
Sognepræst til Thoreby, ja udsendte endog »et Jubel
skrig« i Anledning af Reformationsfesten 1736, men var
ilde lidt paa Grund af sine bidende V e rs3).
At Consistorium ogsaa tog sig af andet end det
religiøse Forhold hos Studenterne, udviser følgende
Episode, som ganske vist fandt Sted paa Valkendorfs
Collegium, men som dog maaske her kan finde Omtale.
1) Ang. Sagen med Ramus og Nordrup jfr. Acta Cons. 17. Juli.
24. Juli, 16. Okt. og 23. Okt. 1706.
2) Nyerup og Kraft Litteraturlexicon. Baden Universitetsjo,urnal!
11. p. 153.
s) Wibergs Prsestehist. III.
4 *