68 / 202
57
nemlighed og Kjærlighed blev bevaret i Sønnens Er
indring. F ra 5—11 Aars Alderen undervistes Hersleb
hjemme og sattes da 1701 tilligemed en ældre Broder i
Trondhjem s Skole, hvorfra han 14 Aar gi. deponerede
1703. Ved Universitetet gjorde han sig strax bemærket
ved sin Flid og Dygtighed og ved den Iver, hvormed
han deltog i D isputatserne.
Allerede samme Aar som
han deponerede, var han to Gange Respondens ved
D isputatser paa Borchs Collegium, nemlig ved Lavrids
Terpagers Disp. De Ambone veterum og ved I. G. Grubes
Disp. De n a tu ra [ et usu salis. 1704—5 optraadte han
selv ikke m indre end 4 Gange med D isputatser, nemlig
1704 med 2 D isputatser De Vesta et virginibus vestali-
bus og 1705 to andre, nemlig en De
éhokarQsia
qvam
Christianis objecerunt pagani og en De duobus Jacobis.
Da Elers Collegium indviedes, var han med blandt de
første 16 Alumner, men mærkelig nok som medicinsk Stu
dent. Formodentlig h a r han ikke kunnet komme med
paa anden Maade. I Følge sin Forpligtelse leverede han
da her en D isputats: Meletema medicum de coenæ et
prandii qvantitate 1706. 1707 tog han theologisk Atte
stats, dog forinden den samme Aar (1. Avg. 1707) ind
førte nye Ordning af denne Em bed sprøve1), og forlod i
April Maaned Collegiet, hjemkaldt af Faderen for at
undervise sin yngre Broder, hvormed han beskjæftigede
sig i 6 Aar. F aderen sporede i disse Aar hos ham en
vis Ængstelse for a t træde op som P rædikant og tog
derfor det Løfte af ham , at han i hvert Fald ikke før
i 30 Aars Alderen vilde opgive Tanken om at blive
Præst. Denne Frygt maa senere have fortaget sig; han
0 Om den theologiske Embedsprøve indtil 1707 jfr. H. F. Rørdam
i Kirkeh. Sml. 2. R. 2. B. p. 609—665.