63
Meen deraf hele sit Liv.
1727 forflyttedes han som
Sognepræst til Gundslev paa Falster. Her forfaldt han
efterhaanden til Drik.
Dog hørte man hverken ondt
eller godt om ham før 1740, da der indløb Klage fra
Menigheden over ham, a t han brugte utilbørlige Skjælds-
ord fra Prædikestolen. En P rovsteret satte ham i Rette
og paalagde ham a t holde Capellan. Men imidlertid
indløb der to nye Klager over ham, som foranledigede
hans Afsættelse 1742. Hans F o rraad af Skjældsord mod
Degnen var navnlig udsøgt; han betegnede ham som »en
liderlig F isker«, »en A alestanger«, »en gammel graa
Hund«, »en Kanaille«, »en Glopande«, osv. Han døde
som afsindig 1752 *).
P e t e r S i m o n s e n A a r h u s , theol. (Sept. 1710—1712)
kan henregnes til de saakaldte V idunderbørn, hvis
Skjæbne er at komme og forsvinde. Han er født 4.
Juni 1686 i Halsted Præstegrd. paa Lolland, hvor Fade
ren Mag. Simon Aarhus var Præst. Som 10 Aars Dreng
blev han af F aderen dim itteret til Universitetet 1696.
Her vakte han uhyre Forbavselse ved sin Lærdom,
hvorpaa man strax lod ham aflægge en særskilt Prøve
paa R undetaarns Bibliothek.
Kong Christian V var til
Stede, og den unge Aarhus holdt en latinsk Tale til ham
i mange Ministres og P rofessorers Nærværelse. Tyske og
danske Aviser, som man forelagde ham, oversatte han
paa staaende Fod paa Hebraisk. Kort efter Depositsen
var han Respondens ved en Disputats, som Jørgen Ursin
9. Dcbr. holdt paa Borchs Collegium. Imidlertid blev
han hjemkaldt af Faderen og af denne vejledet i Studiet
af Syrisk og Arabisk. 1705 blev han Hører ved Nak-
0 Im. Barfod den falsterske Gejstlighed II p. 70—76. Hundrup
Lærerstanden ved Metropolitanskolen II 117—18. Wiberg I.




