76 / 202
65
P a te r havde væ ret virksom ved Winløvs Overgang og
var G jenstand for Mængdens Beundring. Det hed sig i
Folkemunde, at han kunde omvende Fanden selv. Hol
berg gik flere Gange hen for at høre ham og fik ogsaa
Schnabel med.
Efterat de havde hørt paa P ateren
nogle Gange, opfordrede Holberg Schnabel til at angribe
ham.
Skjønt Schnabel var en udmæ rket Disputator,
vægrede han sig dog i Begyndelsen. Men endelig be
sluttede han sig til at gjøre Forsøget. En Dag da ogsaa
Holberg var til Stede, angreb saa Schnabel Pateren,
idet han dog følte sig trø stet ved at have en Lands
mand i Byggen. Men i sidste Øjeblik, lige da Dispu
tatsen skulde begynde, svigtede denne hans tro Achates
ham og blegnede af Skræk. Saaledes beretter Schnabel.
Han m aatte da gaa alene i Ilden.
P ateren talte nødig
andet end 'F ran sk og havde kun sin Slagfærdighed i
dette Sprog. Men Schnabel angreb ham paa Latin og
tvang ham efterhaanden til a t svare i samme Sprog,
idet han lod, som om han ikke forstod Fransk. I Be
gyndelsen behandlede P ateren denne fremmede med stor
Overlegenhed, men blev efterhaanden mere myg, da
Schnabel blottede hans Uvidenhed baade i K irkehistorie
og Hebraisk. D isputatsen fortsattes i flere Dage, og
Schnabel drev det sn a rt saa vidt, at P a te ren , n a ar han
fik Øje paa ham, hilste ærbødigt. Men da P ateren søgte
at klare sig med Vittighed og Fjas, hvor hans Viden
bristede, sagde Schnabel baade Stedet og Manden F a r
vel. Han drog nu hjem igjennem Holland. Efter Hjem kom sten fik han Ansættelse hos Bogtrykker Lavrentsen,
og hos denne arbejdede han i Forening med Gram paa
en ny Udgave af den Svaningske Bibel. Han gav sig
desuden af med at m anuducere efter Hans Bartholins
5