81 / 202
70
§
6-
Collegiets anden Indvielse 1751.
Det er allerede ovenfor bemærket, a t der i Colle
giets Historie gives en mørk Periode, som kun gjennem -
trænges af enkelte Strejflys, nemlig Tiden fra 1720 til
1751. Collegiets økonom iske Forfatning havde gjort, at
ingen regelmæssige Alumner kunde udnævnes, hvilken
Omstændighed h a r bevirket, at Collegiets Forhold ikke
længere var G jenstand for Consistoriets Forhandlinger,
men kun er hievne indenfor E forernes Værge.
Dertil
kommer, at Consistoriets Forhandlingsprotocoller for
største Delen af dette Tidsrum ikke længere findes. Men
selv om de fandtes, vilde de rimeligvis ingen Oplys
ninger give.
Protocollerne fra 1748 af og fremdeles
viser nemlig, at Collegiernes Forhold faar m indre og
m indre Plads i Forhandlingerne, idet man rimeligvis h ar
m ent bedst at kunne overlade sligt til vedkommende
Eforer. Ikke en Gang en Begivenhed som E lers’ Colle-
giums anden Indvielse findes antydet, skjønt det dog nød
vendigvis først m aa have væ ret for i Consistorium.
E lers’ Collegiums Ulykke culm inerer med B randen
1728 og efter den Tid voxer Capitalen kun langsomt.
1742 m ente dog Collegiets davæ rende Efor den m athe-
matiske Prof. P e te r Horrebow , at Capitalen var stor
nok til, at der atter kunde optages regelmæssige Alum
ner.
Capitalen var i dette Aar om trent ligesaa stor
som Valkendorfs Collegiums, nemlig circa 17000 Rdlr.
Horrebow gjorde derfor den 5. September følgende Ind
stilling til C onsistorium 1).
Idet nu »alting efterhaanden
') Indstillingen findes i Univ. Arkiv Pakke 158. Baden Univ.
Journ. II 154.