70 / 202
59
Gram v ar Præst. Moderens Navn er Anna Mule. Ved
Fødselen var han saa svag, at Foræ ldrene allerede op
gav H aabet om hans Liv. Som Dreng hængte han over
Bogen, og Moderen m aatte tit rive ham fra den eller
nægte ham Lys om Aftenen, at ikke hans Helbred skulde
tage Skade. F aderen forberedte ham selv til Universi
tetet og henvendte sig 1703 til Rectoren i Aalborg om
at foretage en Overhøring af Sønnen og, saafrem t han
fandt ham moden, dim ittere ham. Men Rectoren for
langte en saa ublu Betaling derfor, at Niels Gram fore
trak selv at dim ittere sin Søn. Han gav ham en Anbe
falingsskrivelse med til Biskop Bornemann, som tidligere
havde væ ret Biskop i Aalborg.
Bornemann tog sig
ogsaa af den unge Gram og skaffede ham 1704 Regent
sen. Gram tiltrak sig strax Professorernes Opmærksom
hed. Ved den philosophiske Examen 1704 gjorde han et
saa fordelagtigt Indtryk paa Povl Vinding, at denne
samme Dag bød ham til Gjæst i sit Hus og fra nu af
var hans Beskytter og Velynder. Dette blev ogsaa Til
fældet med den juridiske Professor Christian Reitzer.
Søren Lintrup, som da var P rovst p aa Communitetet og
Professor designatus, stod en Dag ved sit Vindue og saa
Gram gaa forbi og bemærkede da til nogle hosstaaende:
»Naar han der træ der frem , vil han gjøre os Palmen
stridig.«
Ved Udnævnelsen af de første 16 Alumner
paa E lers’ Collegium kom Gram med, men som mathe-
matisk Student, fordi det var den eneste Plads, der var
tilovers, da han kom paa Tale. Da Ole Rømer hørte dette,
udbrød han; »Jeg elendige, hvilke Mathematikere U Om
end det muligvis nok har været lidt sløjt med den ma-
them aliske Viden, saa viste dog Gram Aaret efter 1706,
a t han var ganske godt hjemme i Mathematikens ældste