111 / 205
108
Flemming Dahl
i n o g le A ar, dels a t d e r a f d e n p a a g æ ld e n d e b u rd e fo rd re s
K e n d sk a b til B y en s ø k o n om is k e A n lig g en d e r.
E n lig n e n d e M istillid sy n e s d e n sam le d e M a g is tra t at
h a v e n æ re t til d e n jæ v n e M an d s Æ v n e til u m id d e lb a r t at
k a a re de re tte R e p ræ s e n ta n te r. E n d v id e re p a a v is te m a n
d o k u m e n ta ris k , a t d e r i T ilfæ ld e a f d ire k te V alg m a a tte
b liv e ca. 6000 Væ lgere, h v ilk e t v ild e væ re a lt f o r »v id t
lø ftig t« .
K o n k lu s io n e n h e r a f b le v d a F o rs la g e t om a t tilra a d e
In d fø re ls e n a f a lm in d e lig og lige V a lg ret, m e n in d ire k te
Valg, v ed h v ilk e e n h v e r Væ lg er b u rd e k u n n e væ lg es til
V algm an d .
Id e t M a g is tra te n d e rh o s fo rk a s te d e D is trik ts v a lg som
u h e n sig tsm æ ssig e , a n b e fa le d e d e tte K o lleg ium K lassev alg ,
f. E k s. fo r de fo rsk e llig e K o rp o ra tio n e r og L av , som en
m e re p r a k tis k F o ra n s ta ltn in g . K u n R a a d m a n d A. C. Riis-
L o w so n 1) g ik s k a r p t im o d ; e fte r h a n s S k ø n v ild e K lasse
v alg frem b rin g e en »K a ste a a n d « , som v a r a f d e t ond e.
E t S trid e n s Æ b le k a s te d e M a g is tra te n in d i d e fo rs k e l
lige M y n d ig h e d e rs D e b a t om V alg en e til B o rg e rre p ræ s e n
ta tio n e n , id e t F o rs am lin g e n re js te K ra v om a t b ib e h o ld e
d e n F o rtrin s-V a lg re t, som J u n ip riv ile g ie rn e a f 1661 h a v d e
tils a g t »B o rgm estre og R a a d « , d en , M a g is tra te n in d til
D ato h a v d e u d ø v e t ved s in U d p eg en a f een b la n d t 2, af
d e 32 M æ nd » p ræ sen tered e« (ind stilled e) K a n d id a te r.2)
D en n e In d fly d e ls e ø n sk ed e m a n b e v a re t i m o d e rn e F o rm
1) Etatsraad Andreas Christian R iis-Low son (1779— 1849), Kon
torchef i Magistraten 1815, Raadmand 1833—47 (H. M. 1. Rk., VIII,
S. 42). •
2) Den tilsyneladende uudryddelige F ejl »3« i Stedet for »2«, som
gaar igen hos alle Skildrere af Tiden undtagen P. Munch, stammer
formentlig fra en Artikel i »Fædrelandet«
22/s
1835, Sp. 465, et For
hold, Forfatteren haaber ved en senere Lejlighed at kunne vende
tilbage til. — I sin Lærebog »Københavns Kommunes Forfatning«
(1938), S. 76, har Axel Holm det rigtige Tal.