Previous Page  14 / 83 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 83 Next Page
Page Background

10

n ik m inder noget om T ræ skæ rerstil, og synes egentlig ikke

egnet til B roncen, m en den b id rag er i høj G ra d til at gøre

F rem stillingen af T ro ld e n v irkn ing sfu ld .

D erefter følger to S tatuer atter af A u g u ste R o d in :

Jo=

harmes Døberen præd ikende

og

Broncealderen.

D e t er to

af R od in s tid lig ste A rb e jd er, og de viser os det egenartede

i hans K unst, han s Forkastelse af de trad itionelle, aka*

dem iske S tillinger og han s B eu nd rin g for den levende

M odels spon tane Bevægelser. Som M o d e l til Joh ann e s

D ø b e ren havde han en italien sk M and , der var kom*

m et lige fra B jergene; han gaar frem i et no g et kejtet

Sk rid t, ho ld er A rm en u d i naturlig , fo rk yn den de Bevæ*

gelse; det kraftige Legeme m ed de grove Form er er ved

K un stneren s M ellem kom st b levet til en sto r kun stn e risk

H elhed . Samme A ar — 1880 — var ogsaa den and en Sta*

tue, B roncealderen, ud stille t paa Salonen i Paris, og Ro*

d in fik her for første G an g fu ld A nerkendelse. S tatuen

havde væ ret ud stille t i G ip s i 1877, og dens stæ rke Real*

isme bev irkede, at m an b esky ld te R o d in for at have taget

A fstø b n in g over levende M o d e l; disse B esky ldn inger blev

dog taget tilbage, id e t m an indsaa, at hvis dette havde

væ ret T ilfæ ldet, vilde V irk n in g en netop væ re blevet en

ganske anden, ikke næ r saa natu rlig . En belgisk Soldat har

staaet M o d e l til denne F igur, der sym boliserer Bronceal*

deren, »M and en fra T id e rn es Begyndelse«, der som i Op*

vaagnen griber sig til H o ved et. F iguren havde op rind elig

en Stav i venstre H a a nd , som b id ro g til at give den mere

S tabilitet.

S tatuen ved Siden af, af E ng læ nderen Sir W illiam H am o

T h o rn y c ro ft (1850—1925), er en streng t akadem isk F igur

i M o d sæ tn in g til R od in s sæ rprægede S tatuer. D en unge

Bueskytte,

Teukros,

staar m ed spæ n d t Bue sig tende paa

F jenden ; han er sk ild ret i H om e r’s »Iliade« som en af de

tapreste, græske H elte i Kampen m od T ro ja , id et han sær*

lig udm æ rk ede sig ved B ueskydn ing . D en

dansende Faun

af F ran skm anden Eugène Louis Lequesne (1815—1887),

m odelleret 1851, er ogsaa en Statue m ed an tik t Emne. Fau*