![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0014.jpg)
10
n ik m inder noget om T ræ skæ rerstil, og synes egentlig ikke
egnet til B roncen, m en den b id rag er i høj G ra d til at gøre
F rem stillingen af T ro ld e n v irkn ing sfu ld .
D erefter følger to S tatuer atter af A u g u ste R o d in :
Jo=
harmes Døberen præd ikende
og
Broncealderen.
D e t er to
af R od in s tid lig ste A rb e jd er, og de viser os det egenartede
i hans K unst, han s Forkastelse af de trad itionelle, aka*
dem iske S tillinger og han s B eu nd rin g for den levende
M odels spon tane Bevægelser. Som M o d e l til Joh ann e s
D ø b e ren havde han en italien sk M and , der var kom*
m et lige fra B jergene; han gaar frem i et no g et kejtet
Sk rid t, ho ld er A rm en u d i naturlig , fo rk yn den de Bevæ*
gelse; det kraftige Legeme m ed de grove Form er er ved
K un stneren s M ellem kom st b levet til en sto r kun stn e risk
H elhed . Samme A ar — 1880 — var ogsaa den and en Sta*
tue, B roncealderen, ud stille t paa Salonen i Paris, og Ro*
d in fik her for første G an g fu ld A nerkendelse. S tatuen
havde væ ret ud stille t i G ip s i 1877, og dens stæ rke Real*
isme bev irkede, at m an b esky ld te R o d in for at have taget
A fstø b n in g over levende M o d e l; disse B esky ldn inger blev
dog taget tilbage, id e t m an indsaa, at hvis dette havde
væ ret T ilfæ ldet, vilde V irk n in g en netop væ re blevet en
ganske anden, ikke næ r saa natu rlig . En belgisk Soldat har
staaet M o d e l til denne F igur, der sym boliserer Bronceal*
deren, »M and en fra T id e rn es Begyndelse«, der som i Op*
vaagnen griber sig til H o ved et. F iguren havde op rind elig
en Stav i venstre H a a nd , som b id ro g til at give den mere
S tabilitet.
S tatuen ved Siden af, af E ng læ nderen Sir W illiam H am o
T h o rn y c ro ft (1850—1925), er en streng t akadem isk F igur
i M o d sæ tn in g til R od in s sæ rprægede S tatuer. D en unge
Bueskytte,
Teukros,
staar m ed spæ n d t Bue sig tende paa
F jenden ; han er sk ild ret i H om e r’s »Iliade« som en af de
tapreste, græske H elte i Kampen m od T ro ja , id et han sær*
lig udm æ rk ede sig ved B ueskydn ing . D en
dansende Faun
af F ran skm anden Eugène Louis Lequesne (1815—1887),
m odelleret 1851, er ogsaa en Statue m ed an tik t Emne. Fau*