FriluftskunstenKøbenhavn

den an tikke H erm e. G ru p p e n er u d fø rt i 1839 og er et

Eksem pel paa T id en s ofte m isforstaaede O p fattelse af

A n tikk en . Jou ffro y var hele sit Liv en ty p isk Repræsen*

tan t for denne, og dette bev irkede, at han s A rb e jd e r har

en noget tø r, lid t kedelig Karakter. F ran sk er ogsaa Sta*

tu en

Salambô

af Je an M arie A n to in e Idrac (1849—1884),

der har u d fø rt talrige V æ rk e r m ed an tikke Emner. D en

unge Kv inde, der staar om slynget af S langen, er Salambô,

H e ltin d en i G u stav e F lau b e rt’s Rom an af samme Navn*

han sk ild rer hende som H am ilcars D atter, der i religiøs

Ekstase vog ter en hellig Slange, en af K arthago s Skyts*

guder.

M id t i A n læ gget staar fø rst til hø jre

H ø s tm a n d

af Fransk*

m anden Eugène G u illaum e (1822 —1905); S tatuen skal efter

K un stneren s eget Sigende væ re paav irket af N atu ralism en i

Jerichau s P an terjæ ger (F ig. 6). G u illaum e var en h ø jt ag*

tet og m eget b en y tte t B illedhugger i sin T id . M ed Ryg*

gen m od G ly p to te k e t sidder A u gu ste R o d in s

Grubler,

ud*

fø rt efter S tatuetten , der bl. a. findes i N y C arlsbe rg

G ly p to te k (N r. 733). F iguren var op rind e lig u d fø rt til

»H elv ed spo rten« , R od in s ald rig fu ld end te S to rvæ rk ; G rub*

leren sidder dér m id t over D ø re n og skuer ned paa Men*

neskenes L idelser. D e t er en k raftig , m u sku lø s Mands*

skikkelse, og hans vo ld somm e, sjæ lelige Røre giver sig

U d slag i den stæ rke L iniebevægelse gennem K ro p p en ;

han stø tter H o v e d e t i hø jre H a a n d , og hø jre A lbu e er

p lan tet paa venstre Knæ , saa at der fo rekomm er en Drej*

ning af K roppen , der fo rp lan ter sig i den gigan tiske Rygs

M u skelsp il. Som P e n d a n t til »H ø stm an d en « staar en £>oc*

ciaspiller

af G eo rg C h ristian F reu nd (1821 —1900), en N e v ø

af H . E. F reund , T ho rv a ld sen s næ rm este D iscipel. G . C h r.

F reu nd var ikke saa betyd elig en B illedhugger som Onk*

len, m en han s V æ rk e r v idn er om sto r tekn isk D y g tigh ed

S tatuen er u d fø rt 1861.

Langs Bygn ingen ses videre et ty p isk A rb e jd e af d en

franske B illedhugger Eugène D elap lanche (1 8 3 6 -1 8 9 1 ),

Kærlighed sbud skabet ;

en ung K v inde i D atid en s konven*