18
k n y tte t til den græsk*romerske O ld tid s k u n s t som ingen
anden , og han s Sam tid betrag ted e han s Væ rker som den
gen op stand n e A n tik ; denne G av lk om p o sitio n viser dog,
hv o r van skelig t d e t er at naa A n tikk en s H ø jd e r. Scenen er
Ø rken en , hv o r Jo h an n e s D ø b e ren staar p ræ d ik en d e i Mid=
ten ; til begge Sider sam ler T ilh ø re rn e sig i ly tten d e Smaa*
g ru p p e r; m en de enkelte Led falder fra h inan den , der er
ingen S amm enhæng og ingen fo rtsat L in ierytm e som i en
g ræ sk G av lk om po sition . G ru p p e n blev afsløret 1838, u d fø rt
i b ræ n d t Ler; dette uh o ld b a re M ateriale erstattedes af Mar*
m or i 90’erne, og først i 1928 op sattes den nuvæ rende
G ru p p e i Bronce, saaledes som T ho rv a ld sen fra B egyndeb
sen havde øn sket det.
Inde i S tud ieg aarden , S tud iestræ d e 6, staar i P læ n en til
venstre en K op i af en af Landets æ ldste D ø b e fo n te ,
M a lt
*
fon ten .
(N . C . F.). O rig ina len , der stamm er fra 12. Aar*
hu n d red e , er i G ra n it og blev fund e t ved M a lt K irke mel*
lem K o ld ing og R ibe. Om k rin g den sto re Kumm e er ud*
fø rt fire Skikkelser i temm elig h ø jt Relief, anb rag t to og
to i Kamp m ed h in an d en ; en K en tau r (H estem enn eske)
m od en Buesky tte og to skæggede M æ n d ; mellem de
kæm p end e ses L iv stræ et og Samson, der flænger Løvens
G ab , i M idd elald eren ofte b ru g t som Sym bol paa K ristus,
der overv inder D jæ v elen ; ligeledes rep ræ sen terer de kæm*
pende de onde M ag ter, der ød elæ gger h inan den . En fuld*
komm en K on tra st danner den
David ,
der er op stillet i
P læ nen overfor. ( C .J .) . D e t er et ty p isk fransk, elegant
V æ rk fra 2. H alvd e l af 19. A a rh u n d red e , u d fø rt af A n to n in
Mercié (1 8 4 5 -1 9 1 6 ). D en slanke, unge M an d fører m ed
en flot Bevægelse Svæ rdet tilbage i Skeden efter at have
a fhug g e t Kæm pens H o v ed , som han no nch alan t b rug e r til
S tøtte for sin hø jre Fod .
Ved R u nd e taarn paa T rin itatis K irk eplads staar et
Min=
desmæ rke fo r D ig tern e Jo h a n n e s Ew a ld
(1743—1781)
og
Johan H e rm an W e s se l
(1 7 4 2 -1 7 8 5 ), de to sam tidige og
dog saa uendelig forskellige D igtere. M o num en te t er ud*
fø rt af O tto Evens (1826—1895) og op stillet 1879 af en