27 / 83
23
men desvæ rre er der gaaet altfo r meget tab t af F igurens
op rind elig e Ch arm e ved denne Forstørrelse.
Ind en vi fo rlader B ibliotek shaven, fo røv rig t et af Byens
fredeligste og m est idylliske Steder, paa de tre Sider om*
givet af gam le Bygn inger og paa den fjerde af det store
kongelige B ibliotek , maa vi ikke glemme at kaste et Blik
paa S tatuen af
D em osthenes
, der staar i An lægget ud
m od K ristiansgade. (C .J .) . D e t er en A fstøbn ing af en
M arm o rstatu e i V a tik an e t i Rom , en rom ersk Kopi efter
en B roncestatue, der blev rejst paa T o rv e t i A then i 280
f. Kr. — u d fø rt af B illedhuggeren Po lyeuk to s — af det IV
A a rh u n d red e s berøm te T aler og Politiker. D e t er en for*
trin lig t u d fø rt P o rtræ tstatu e af den ald rende M and , der er
p ræ get af sine egne Sorger og Bekym ringer for Fædrelan*
det. D e t er væ rd at bemæ rke, at der i N y C arlsberg Glyp*
to tek findes en anden og bed re, antik M arm o rkop i af den
samme Statue.
V i gaar gennem K ristiansgade og S lotsholm sgade hen til
B ø rsram pen, der afsluttes af to Sandstensfigurer af Gu*
derne
M e rk u r
(H e rm e s) og
N ep tun
(Po seido n ), symbolise*
rende H a n d e l og Søfart. M erku r, H andelens G u d og Gu*
dernes S endebud , er frem stillet som den græske G u d med
den vingede H a t (petaso s) paa H oved et, sin H ero ld stav
(k eryk e ion ) i venstre H a a n d og vingede Sandaler; i højre
H a a n d h o ld er han en Pengepose. N e p tu n , den æ ldre, skæg*
gede G u d , H av ets Behersker, staar med sit sædvanlige At*
trib u t, T refo rken , i H aanden . F igurerne blev ud fø rt om*
k ring M id te n af 18. A arhu nd red e af en til D anm ark ind*
v an d ret ty sk K unstner, J o h a n C h ristop h Petzold, d ø d ca.
1762. H a n ud fø rte flere A rbejde r til H irschho lm og Chri*
stian sbo rg Slot, men af hans A rbejder, der hovedsagelig
var d ek o rativ B ygn ing ssku lp tu r, er disse to S tatuer de
betydelig ste. D et er jo næ rm est ren t dekorative A rbejder,
ikke K un stvæ rker i O rd ets egentlige Forstand , men Sta*
tu en af M erku r, lang t den bed ste af de to, er slet ikke
daarlig, og v a n d t i sin T id Tho rv ald sen s B ifald; den peger