FriluftskunstenKøbenhavn

K O N G E N S N Y T O R V

staar et af Byens bed st kendte M indesmæ rker, p o p u læ rt

k aldet »H esten«; det er R y tterstatuen af

Christian V

(1670—

1699) u d fø rt af den indv and rede, franske K unstner César

l’Am o u reux , der var i C h ristian V ’s T jeneste fra 1681 til

sin D ø d i 1692 og som sit H ovedvæ rk ud fø rte denne

Statue, der blev rejst i 1688. Kongen er fremstillet ideali*

seret, i rom ersk Im perato rd rag t, ifølge T idens Skik; han

rider frem paa en væ lig G anger, der træ der en Skikkelse,

»M isundelsen«, ned. D esvæ rre er S tatuens noget skrøbe*

lige M ateriale, nem lig Bly, Skyld i, at denne i T idens

Løb har lid t en D el O verlast; H esten er sunket sammen

i Benene, isæ r i venstre F o rben og Bringe, og Kongens

hø jre A rm er engang ved en Restaurering blevet drejet i

en gal Stilling. D esu d en er S tatuen gennem Aarene talrige

G ange b levet ov ersm u rt m ed M aling, og der synes des*

væ rre ikke at væ re stø rre Interesse for at bevare dette

sjæ ldne K un stvæ rk , d et æ ldste i sin A rt i N o rd en , fra

fu ld stæ n d ig Ødelæggelse. S tatuen er vel ikke noget frem*

ragende K un stvæ rk , men den er en udmæ rket Repræsen*

ta n t for B arok tidens tunge, svulm ende K unst og v irk er

uhyre m onum en ta lt m id t i det smukke Anlæg. Om k ring

Soklen er anb rag t fire allegoriske Figureft, de fire D yder,

ogsaa af Bly, u d fø rt af B roderen C laude l’Am ou reux efter

C ésar’s D ø d , dog efter dennes U dkast. Paa Soklens ven?

stre Side sidd er M inerva, V isdomm en s G u d ind e , og Her*

kules, den tap re H e ro s; paa højre Side A leksander den

Store og D ro n n in g A rtem isia af H alikarnassos, R ep ræ

sen tan ter for Styrke og Æ re.

Foran det kongelige T eater ser vi til højre for Indgan*

gen

Johan L u d v ig H o lb e rg

(1684 1754), u d fø rt af Th. Stein

(1 8 2 9 -1 9 0 1 ). »D en danske Kom edies Fader« sidder i sin

T id s D ra g t tilbag elæ net i Stolen, m ed venstre H a a nd stø ttet

til sin S tok og en Bog i hø jre H aand , medens han med et

let iron isk B lik ser u d over T orvet.