49 / 371
3 6
Kjøbenhavn, hvori han forpligtede sig til, kun at sælge sit
Fabrikat til Isenkræmmerne, imod at disse forpligtede sig til
kun hos ham at kjøbe Spaaner.
Smed Johan Peter Stochter havde 1734 faaet kgl. Privile
gium til at oprette en Værktøjsfabrik; han søgte nu Overens
komst med Isenkræmmerne om Afsætning; disse erklærede at
Stochter paa Grund af for faa Midler ikke kunde have For-
raad, og at hans Varer ifølge en af Snedkerne foretaget Syns
forretning ikke fandtes at være af tilbørlig Godhed; da Magi
straten vilde hævde Stochters Eneret, gik Sessionen dog ind
paa (1740) at overtale Isenkræmmerne til at kjøbe Varer
hos ham for mindst 800 Rdlr. aarlig, dog mod Nedsættelse i
Priserne, og at han udelukkende kun maatte sælge til Isen
kræmmerne.
28.
Marts 1740 forhandledes i Lauget om at kjøbe det
danske Fiskecompagnihus paa Hjørnet af Knabrostræde og
Stranden til Compagnihus, men Stemningen var imod at
kjøbe Hus.
174 1 klagede Spaanfabrikant C. Wilder over, at man i
Jylland og Fyn vilde søge Kongen om fri Indførsel af Spaan
i Jylland, med mindre man kunde faa saadanne fra hans
Fab rik , uden at behøve at tage dem gjennem Isenkræm
merne i Kjøbenhavn. Isenkræmmerne indvilgede da i, at han
selv holdt Oplag, men ikke solgte til lavere Priser, end hans
Overenskomst med Lauget paabød.
Efter indhentede Betænkninger fra Lauget, udkom d. 4.
August 1742 en Forordning
„om Gomerctert for SDanmctrf
0$
Sftorge tit famrneg befto bebre Seforbrtng og beftcmbige fremgang,
famt for gob Drben og
©fif
bcrbcb
at
Ijoibe";
heri bestemmes
blandt andet; at Grosserere saavelsom Detailhandlere skulde
tage Varerne fra de Steder, hvor de forarbejdes og første
Gang falholdes, ellers skulde der erlægges højere To ld ;
Groshandelen bestemtes ved denne Forordning, Grossererne
maatte sælge deres Varer ved Auction „i
ftore partier"
efter