45 / 371
forstrakt Kongen, skulde anvendes til Gjældens Afbetaling, des
uden at hvert Medlem skulde yde 8 Rdl., hvorved der indkom
36oRdlr., senere vedtoges det, at hver Compagnibroder aarlig
ydede i Rdl. til Gjældens Afbetaling.
Didrik Dressing kom dog samme Aar tilbage, og an
modede om, da han nu i 15 Aar havde forestaaet Compagniet
at en anden maatte blive beskikket i hans Sted.
Johan Walbohm, der i nogen Tid havde fungeret i hans
Sted, fik de fleste Stemmer, men bad sig fritaget, Magistraten
valgte da den 27. November.
Nicolai von Hiitten (1730— 1733) til Oldermand, denne
vægrede sig ogsaa, men Magistraten tvang ham til strax at
„gjøre (£b øg ^nanbgræfning",
han var Isenkræmmer.
En Lærling hos Isenkræmmer Hegelund klagede over
slet Behandling, navnlig at
„^msbonb Ottbc Jnljgie
fjant ti
øgen"
han forlod derfor Tjenesten.
I Anledning af den nye Oldermands Tiltrædelse, vedtog
man
„ubt 9?aabftuen at gjøre lige Ubgift fom Oeb fjan3
$ormanb§ Siitrcebetfe";
man ønskede nemlig af forskjellige
Grunde at have
„£atåmænb og Siecomanbatton"
; der blev
derfor givet Magistraten 10 R d l., Raadhusskriveren 4 Rdl.
og Betjentene 2 Rdl., hvilke Penge førtes til Udgift uden
Bevis.
Da der var bleven nedsat en Laugscommisson, til hvilken
Laugene kunde indsende deres Besværinger, indgik dette Laug
den 24. Januar 17 3 1 med en Ansøgning til Kongen, hvori man
besværede sig over, at Laugsartiklerne i Tidernes Løb vare
bievne svækkede ved kgl. Benaadninger og Befalinger om at
indtage
„utærte og uberettigebe $|3crjoner"
i Lauget; for at
hjælpe paa
„bette fortjen anfetige og nu faft meget nobtibenbe
Saug"
bad man Kongen om Laugsartiklernes Stadfæstelse,
blandt andre med følgende Forandringer: at de nu Priviligerede
bleve forpligtede til at underkaste sig samme Bestemmelser
som Laugsbrødrene og at give Bøder, hvis de solgte til
32