57 / 371
April udgik et kgl. Rescript om, at naar en Svend vilde ned
sætte sig, og ikke nøjagtig kunde føre Bevis for, ved Arv,
Testamente eller fra sine Forældre at have faaet de iooo Rdlr.,
der var en Betingelse for Optagelse i Lauget, saa maatte
Magistraten tage ham i Ed for, at han virkelig ejede den Sum.
Grossererne søgte om at maatte holde aabne Boder i
Kjælderne, men Oldermanden afgav d. 3. November 1749 en
velmotiveret Erklæring imod en saadan Bevilling.
175
1 tegnede Lauget paa Opfordring af Magistraten 192
Rdl. 3
Hf.
aarlig til Fattig væsenet, dette opholdt paa den Tid
over 2500 Nødlidende, foruden de Løsgængere og Tiggere,
der førtes til Børnehuset.
12.
Marts 16 51 tilskrev Oldermanden Politimesteren, at
han og Sessionen havde bestemt, at de Varer, som Betjentene
uden Kræmmernes Ledsagelse maatte confiscere hos Luskere
og Liggere, saavelsom de deraf følgende Bøder, skulde være
Politibetjentene hjemfaldne; dog at saadanne Tilfælde med
deltes Oldermanden, for at han kunde erfare, hvem der holdt
slige Liggere og Omløbere.
Da Oldermanden erfarede, at adskillige Personer, som
havde Bevilling paa Handel med Galanterivarer, søgte om
Tilladelse til ogsaa at handle med Isenkram, gjorde han op
mærksom paa, at
„mange fjonette familier af §§. 9Jiaje[tcet§
brabe borgere berbeb ej alene mile biine fneeffebe, men enbog
rninerebe".
1.
Mai klagede Isenkræmmerne over Lornærmelse i deres
Næring af Folk, der solgte Spejle, Lampetter og løse Glas.
Grossererne søgte Kongen om Eneret til Oplagsfrihed, og
at Detailhandlerne ikke maatte sælge i store Partier; ogsaa
ansøgte de om, at det skulde være enhver Grosserer tilladt,
naar han ønskede det, at indtræde i ethvert Laug, der handlede
en detail; herimod protesterede Lauget d. 26. Juli 1753 paa
det kraftigste.
44