60 / 371
4 7
at gjøre gabt 9lrbejbe for taaWige fJSrifer, cv, at Snbførfet cr tiis
tabt, omcnbffjøubt bcit iffe maatte anfcS for at bære cit rcbctig
patriot, fom btlbe fjøbe ubentanbffc SBarer, uaar l;an tunbc faa
inbentanbfie gobe SSarcr for famme fJSrté, men naar $orbub cr
flet, faa blibe atminbetig Slrbejbcrne commobc og fordøje ^rtferne
f>aa bcre§ SSarer, i fjbor flette bc eubog ere".
„©ntebeue tjabe beSuben nu fremfor i forrige Xiber uof at
fortjene Oeb. Øiaar bar ©taten faa foifertg, fom bcit nu cr?
S^aar btjggebeå mere citb ber nu btjgge§? Siaar IjolbtcS fjer ftcrc
9itbe= og SSoguijefte, SBogue, ©arosfer og Spf)aeton§, enb Ijcr nu
f)ofbc3? beb i)bi(fct alt ©mebene fjabe bagtig oberfiøbig at arbejbe
og tebe af".
1757 klagedes over, at Marschandiserne solgte Knapper,
Spænder og Stokke; de bleve da advarede af Politiet. Paa
samme Tid maatte Isenkræmmerne opgive, hvilke Varer af
Pretiosa, de handlede med; disse vare: Uhrkjæder, Knapper,
Daaser, Spænder og Knive med Sølvskafter; Guldsmedene
havde gjort Indsigelse mod den Handel, og Isenkræmmerne
fik Ordre til at udsælge deres Guldsmedevarer inden Nytaar.
I November samme Aar indgik Lauget til Kongen om,
at Isenkræmmerne maatte faa Krudtmøllerne ved Jægersborg
Dyrehave til Gave for der at anlægge de Polér- og Slibe
møller, som man i Laugsartiklerne havde forpligtet sig til at
anlægge; skjøndt dette halvvejs blev lovet, saa fik Isenkræm
merne dog ikke Møllerne; disse bleve skjænkede til Kong
Frederik V .’s Kammertjener Nicolaj Jacob Jessen.
1758 indgik Lauget med Bønskrift til Kongen om, at der
ikke maatte blive udstedt Privilegier til Nogen, som ikke op
fyldte Betingelserne i Laugsartiklerne; dette Bønskrift blev
henvist til Generalprocureur Stampe, for at han kunde afgive
sit Skjøn i Sagen; Stampe tog Anledning til at udtale sig
skarpt imod Laugsvæsenet i det Hele taget, men særlig imod
Handelslaugene, der, som han mente, allerede havde altfor
beskyttende Artikler og Privilegier, og dog nu søgte om