UrteOgIsenkræmmerLauget

derfor om, at det maatte befales, at Ingen maatte handle med

andre Varer end dem, der udtrykkelig vare nævnte i deres

Privilegier.

1 791 klagede nogle Personer over, at det var ble ven dem

nægtet, paa Grund af Isenkræmmernes Laugsartikler, at ind-

clarere Ntirnbergervarer paa Toldboden; de bemærkede, at

deres Forfædre for 100 Aar siden her havde etableret den

Handel, som stedse havde været upaatalt af Isenkræmmerne;

først 1785 havde Lauget klaget til Politimesteren, denne henviste

Sagen til Hof- og Statsretten, der atter viste den tilbage til Politi

kamret, og derved forblev det; de mente saaledes at have

bevist, at de og deres Forfædre i over 100 Aar, uden Paa

tale fra Isenkræmmerne, havde handlet med disse Varer; Isen

kræmmerne bemærkede, at Vedkommende tidligere kun havde

handlet med Kobberstik, Dukketøj og Landkort; i de sidste

Tider havde de derimod udvidet Handelen til Varer, der stred

imod Isenkræmmernes Laugsartikler.

1791 Mai 12. meddelte Rentekamret, at Sværdfegerne nu

havde Ret til selv at forskrive Sabel- og Kaardeklinger.

Samme Aar indkom fra 102 Borgere og priveligerede

Handlende en Ansøgning til Kongen om fri Handel, man til

bød deri hver at stille 1,000 Rdlr. til Kongens Raadighed;

Ansøgningen var holdt i en saa slavisk krybende S til, at

Oldermanden i sin Erklæring herom 2. December tør kalde

den vanvittig Smiger; Kancelliet resolverede da ogsaa 1 1 . Februar

1792

- Januar modtog Oldermanden Lorentz Bertelsen,

som havde faaet Titel af Agent, en af samtlige Laugsbrødre

underskrevet Anerkjendelse af, og Tak for hans Nidkjærhed

som Oldermand, man udbad sig i Skrivelsen Tilladelse til at

maatte pryde Forsamlingssalen med hans Portrait „malet af

£>r. ^ ro fe g fo r S u c e K

5 4