68 / 371
55
1794
i Januar tiltraadte
Jens Friborg (1794—1805)
som Oldermand; han var en særdeles energisk og dygtig
Mand, som ogsaa højt agtet; paa en fyndig og undertiden lidt
skarp Maade søgte han altid at hævde Laugets Rettigheder.
Lauget tegnede 409 Rdlr. til de i Slaget d. 2. April 1801
saarede og faldnes Efterladte.
1803 31. Mai ansøgte Isenkræmmerne Kongen om at
maatte blive et særligt Laug, der var skilt fra Urtekræmmernes;
de vare forhen for faa til at danne et Laug for sig, men deres
Antal var nu blevet meget forøget; med Urtekræmmerne
havde de kun det tilfælles, at de vare Detailhandlere, men
baade Varerne, de handlede med, og Interesserne vare for-
skjellige; Oldermanden, der valgtes ved Stemmeflerhed, var i
Reglen en Urtekræmmer, der ikke forstod sig paa Isenkram;
de maatte betale de samme Laugsudgifter som Urtekræmmerne,
hvis Tal var tre Gange saa stort.
Oldermanden erklærede hertil, at Adskillelsen var ham
ligegyldig, men adskillige Isenkræmmere havde dog været
Oldermænd, saaledes Baath og Freese, hver i mange Aar;
Agent Bertelsen og han havde aldrig afgivet nogen Erklæring
af Vigtighed for Isenkræmmerne uden først at have indhentet
Erklæring fra Direktionen for Raadvaddams Fabrik; heller ikke
Bemærkningen om Udgifterne til Lauget var rigtig, thi der
svaredes kun 3 Rdl. for hver aaben Bod, og saaledes, at to
Compagnoner kun regnedes for en Bidragydende. Hvis Laugene
bleve adskilte, anmodede Oldermanden om at visse Ting
som: Sy- og Knappenaale, Grifler, Blyantspenne, Søm og
Fingerbøl, der ikke vare indførte i Laugsartiklerne, men som
hidtil havde været fælles Handel, ikke maatte blive en særlig
Handel for Isenkræmmere.
Kancelliet erklærede 10. September 1803, at man ingen
Anledning fandt til at gjøre Hs. Majestæt Forestillinger om
den ansøgte Adskillelse.