S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar

følgende Tid stadig er aftaget, ikke mindst paa Grund af den tiltagende Citydannelse.

Ved Aarhundredskiftet var der i de ydre Kvarterer Omraader — bl. a. Havremarken,

Bryggervangen og Haraldsgadekvarteret m. v. — der ikke var fuldt udbyggede, og det har

saaledes egentlig ikke været øjeblikkelige Vanskeligheder for at skaffe Plads til det nød

vendige Boligbyggeri, der førte Tanken ind paa det ønskelige i en Udvidelse af Byomraa-

det. Det havde derimod allerede længe vist sig vanskeligt at skaffe Plads til de store

offentlige Institutioner, Hospitaler, Kirkegaarde m. v., der maatte anbringes paa Kommu

nens store Arealer uden for Bygrænsen. De store Grundindkøb i Omegnskommunerne

har sikkert givet Bystyret forøget Interesse for Indlemmelserne, og efter at disse havde

fundet Sted, var de store Grundbesiddelser Kommunen en stor Hjælp ved Ordningen af de

byplanmæssige Forhold. Det nye Gasværk f. Eks. blev kort Tid efter Indlemmelsen pla

ceret i Vigerslev. En Tilskyndelse til Indlemmelse var ogsaa den store Vækst af Befolk

ningen i de omliggende Kommuner, der ikke magtede den indtrængende Bebyggelse, som

var ved at volde disse Smaakommuner Bryderier af forskellig Art og ogsaa var egnet til

at vække Betænkeligheder i Hovedstaden.

Ved Ind'Iemmelseslovene af 3. April 1900 blev der truffet Bestemmelse om Indlemmelse

af Brønshøj distriktet, Valbydistriktet og Sundbyerne; de to førstnævnte Distrikter fra 1.

Januar 1901, Sundbyerne fra 1. Januar 1902. Indlemmelserne omfattede omtrent 5000 ha,

og Byen indtog i 1943 efter forskellige mindre Grænsereguleringer et Areal paa 7394 ha

med et Indbyggerantal pr. 15. Juni 1945 paa 731.707.

Man blev efter Indlemmelsene inden for Kommunen hurtigt klar over Nødvendigheden

af, at Byplanlægningen for de nye Distrikter kom ind i faste Former. I 1905 fremsatte 6

Borgerrepræsentanter Forslag om Nedsættelse af et Udvalg til at tilrettelægge en hen

sigtsmæssig Bebyggelse for de indlemmede Distrikter, og

Alexander Foss

udtalte herved

bl. a.: »Er det nødvendigt at fortsætte med paa denne Maade at sammenstuve Befolknin

gen i høje Huse, i Gader langt fra den frie Natur?« og understregede, at man ved Hjælp

af elektriske Sporvogne vilde kunne sprede Befolkningstilvæksten. Daværende Borgmester

Jensen

fremhævede i Debatten, at Kommunen var gaaet ind for sine betydelige Grundkøb

for at blive i Stand til at regulere Bebyggelsen, saa at den ikke kom til at stride mod hy

giejniske og sociale Fordringer og for at faa mere spredt Bebyggelse end hidtil i Hoved

staden, men ogsaa for at indvinde en Del af Grundværdistigningerne. Udvalgsbehandlin

gen resulterede i, at der i Januar 1908 blev udskrevet

en international Konkurrence

om en

Bebyggelsesplan for de indlemmede Distrikter. Der indkom 19 Konkurrenceforslag, og 1.

Præmie blev i 1909 tildelt Stadtgeometer

Carl Strinz

for et Projekt mrk. »Urania«. 2. Præ

mie tildeltes Afdelingsingeniør, senere Stadsingeniør

A. Bjerre.

2 6 6