9 / 296
F O R O R D
Midt under Krigen og Besættelsen fejrede København en af de vigtigste Mærkedage i
sin lange og ærværdige Historie. Den 14. Oktober 1943 var der gaaet 500 Aar, siden Chri
stoffer af Bayern gav den sin Stadsret paa Dansk og dermed indledede et nyt Afsnit i
Byens Udvikling som Residenssæde og Rigets Hovedstad.
Allerede i Stenalderens fjerne Aartusinder færdedes Mennesker her, hvor det Vand, vi nu
kalder Øresund, skar sig ind mellem de lave Strandholme, men hvornaar den første faste
Bosættelse er sket paa dette Sted, véd man ikke. Gamle Byer har vel overhovedet ikke
nogen Fødselsdag eller noget Fødselsaar — kun Mærkedage og Mærkeaar. Første Gang vor
By omtales i Historien i Aar 1043 — eksisterede den simpelthen og havde sikkert for
længst erhvervet sig Navn og fastslaaet sin Betydning som
Havn.
Slægtled efter Slægtled har baaret Tømmer og Sten til denne By, og saadan som den nu
ligger, er København Resultatet af samtlige forudgangne og nulevende Indbyggeres Tæn-
ken og Virken, Kraft og Snille. Vi har taget den i Arv og skal, naar vi har bidraget vort
til dens Trivsel og Fremgang, overgive den til Efterslægten — ikke ved højtidelige Cere
monier, men ad den jævne Udviklings Vej, hver Gang en Borger dør og en anden fødes.
Alligevel er der god Grund til at standse ved de store Begivenheder i Stadens Historie
og mindes, hvad der er naaet, og hvorledes det er naaet. Gennem det halve Aartusinde,
som skiller 1443 fra 1943, er Byen vokset fra kun at tælle 5—6000 Sjæle til en Storby, der
har passeret den første Million. Den Gang kunde den enkelte Borger med et Par Hjælpere
røgte sit selvstændige Erhverv. Nu præges Byen mere og mere af Storhandel og Storindustri.
Opgangstider har vekslet med Nedgangstider, men altid har Byen rejst sig igen, selv efter
de største Prøvelser. Kendte og ukendte Borgere har gennem Tiderne gjort deres Indsats
til Gavn for Staden, for dens Handel og Erhverv, for dens Skønhed og dens Kultur —
dem og de Institutioner og Virksomheder, de skabte, være dette Værk viet.