indbyrdes Støtte og Opdragelse, hvorved de kunde modnes til
Arbejdet for Guds Rige. Som en nødvendig Betingelse for
dette maatte de store Sogne deles ved et maalbevidst Ar?
bejde. Indenfor hvert af Sognene maatte da Arbejdet for
Guds Rige organiseres, idet der ved Præstens Side stod en
Kreds af kristelig udviklede Lægmænd, der hjalp til Vare?
tagelsen af den vidt forgrenede Virksomhed.
Naar vi tænker paa alt dette, saa skal vi ikke glemme, at
de Menighedssamfund, vi nu er saa fortrolige med, dengang
var noget nyt, som de fleste Mennesker stod spørgende og
uforstaaende overfor. Menighedssamfundene er en Nydan?
nelse, som hænger nøje sammen med Kirkesagen. Ogsaa paa
dette Punkt hørte Menighedens Herre vor Bøn. Rundt om i
den store By er der vokset Menighedssamfund frem baade
ved Kirkefondets Kirker og andetsteds. Alt Menneskeværk
er jo smaat og skrøbeligt. Og det kan ikke nægtes, at denne
Nydannelse endnu mangler meget. Der kan navnlig anføres
to Ting.
Den
første
Indvending, der kan rettes mod de københavn?
ske Menighedssamfund er denne, at de i for ringe Grad er
blevet Centrum for det aandelige Liv og Virksomheden for
Guds Riges Udbredelse. En dyberegaaende Betragtning vilde
sikkert vise, at saaledes er det ikke overalt, at der er Sam?
fund, der virkelig, i menneskelig Skrøbelighed, søger at naVi
Idealet, og som under stor Offervillighed og inderlig Bøn ær?
lig søger at planlægge Arbejdet for Guds Rige og at føre det
igennem.
Men der er altsaa her et Spørgsmaal, som ethvert Menig?
hedssamfund bør rette til sig selv, et Emne for Bøn, der altid
maa melde sig. Det er jo lettere at bede om noget rent ydre,
da kan man bedre finde Ord og holde Tanken fast, men lad
os kun bede, som de der véd, at Aanden træder frem for os
med sine uudsigelige Sukke. Der er vel ogsaa mange alvor?
lige Mennesker, der daglig med Inderlighed beder: Komme
dit Rige, og .som dog kun dunkelt og uklart aner Dybderne i
denne Bøn. Om blot nogle faa Mænd og Kvinder i et Sam?
fund vil samle sig i stadig Bøn om, at det, der mangler, maa
blive afhjulpet, saa vil de ikke forgæves banke paa hos Naa?
dens Gud, naar de komme til ham med deres uklare Ønsker
og Længsler. Sikkert er der intet Menighedssamfund, der
mangler Betingelserne for at naa fremad til langt større ydre
og indre Kraft; men en nødvendig Betingelse for at faa Kraf?
ten er at bede om den. Det er den forunderlige Rigdom i
Menneskelivet, at Gud i sin Naade vil bruge os til sine Med?
arbejdere, og i dette Arbejde indtager Bønnens Arbejde en
første Plads.
Men der er ogsaa et
andet
Punkt, hvor vi trænger til at se
Fremskridt. Naar vi dengang saa ind i Fremtiden var der et