KøbenhavnsKirkesag

Man rnaatte kende ham i hans Hjem for at faa det rigtige Bil

lede af ham frem. Omgivet aif en trofast Hustrus og

srnaa Pigers

— som snart er store Piger — Kærlighed levede han et lykkeligt

og rigt Hjemliv, og ikke mindst var hans Glæde, naar de store

Børn, som hver har deres egetHjem, kom paaBesøg. Det er rigtigt,

som Sønnen sagde ved hans Kiste, at her i Hjemmet traf han sin

Fader med Bibelen foran sig, baade den Gang, Børnene var srnaa,

og senere, da de blev voksne. Og. hans Hjemliv var præget deraf.

Og her udfoldede han alle de fine Interesser, som Gud havde givet

ham i Vuggegave. Hvem af os har ikke set ham kæle for de ud

stoppede udenlandske Fugle, naar en Sending lige var kommen

til ham for derefter at blive fordelt til forskellige Universiteter i

Europa, af hvilke han har forsynet ét saa rigeligt, at Værelset med

Samlingen bærer hans Navn. Hvem husker ikke den Kærligbed,

hvormed han fremviste sin Samling af tropiske Sommerfugle, El

ler hans Malerier! Hvor kunde vi nyde sammen Solskinnet hen

over en Kos Ryg eller en Aftenstemning- ved en Indsø, eller Flod-

landskabet i det tropiske Land, eller en snedækket Alpetop ! Uvil-

kaarligt blev han Midtpunktet i Selskabet; man bænkede sig om

ham., og snart førte han, Samtalen fra de ovennævnte Interesser

over paa det, som fyldte hans Sjæl Dag og Nat: Guds Riges- Frem

me. Med Hensyn til Menighedsarbejdet var han jo helt igennem \

Kirke fondsmand: Præsten skal være Prædikant og Sjælesørger,

Menighedens læge Mæn-d og Kvinder skal overtage alt det prak

tiske Arbejde.. Hellerup Menighed har i en Aarrække høstet Gavn

af hans Tanker og Erfaringer, og han sparede aldrig sig selv; snart

var han den menige Soldat, snart Fører og Igangsætter, altid villig

til at give sig selv hen for at hjælpe andre. Endnu saa sent som to

Døgn før han døde, udviklede han for min Hustru en stor Plan om

Guds Riges Fremme i vor store By, hvis Hovedpointe var Enhed

mellem Kirkens Førere som den eneste Vej til at opnaa den En

hed blandt de kristne, uden hvilken de udenforstaaende efter Jesu

eget Ord ikke kan komme til Tro paa Jesus. Han havde ladet Guds

Aand gennemsyre hele sit Liv, derfor var han den gennemfine Ka

rakter, elskelig i sit Hjem, trofast i Venskab.

Under hans sidste Sygeleje fik jeg den ubegribelige Forret at

sidde ved hans Seng hver Aften, Han ventede, at jeg skulde kom

me, og jeg kom og bragte ham et Ord fra den, Bibelbog, som havde

været hans Rettesnor for Livet fra hans Ungdomsdage. Og da

hændte det ikke saa sjældent, at han overtog Førerskabet — døds