33
mærket, som han var — byggede Bønnen paa det oplæste Ord og
bad for alle sine
Kære.
Endnu talte han ogsaa om Guds Riges
Fremme, og K. F. U. M. — hans Ungdoms Kærlighed — laa ham
paa Sinde til det sidste.
Da hans Legeme var saa svækket, at han det meste af Dagen
laa hen i en Døs, kunde hans Aand endnu samle sig saaledes til
Bøn og Forbøn, at han huskede alle sine Kære, endog den nyfødte
Dattersøn. Og her ved dette elskelige Gudsbams Dødsleje oplevede
vi paany at se, at Aanden endnu er stærk til Bøn, selv efter at
Legemet er brudt sammen. Han døde, som han, levede — i Bøn
til sin Frelser.
Pinselørdag begravede vi hans trætte Legeme ude paa den yn
dige Søllerød Kirkegaard. Toner, fulde af Fred og Tak og Glæde
lød ved hans Baare, thi vi vidste jo, at han var gaaet ind for at
holde Pinse for sin Guds Ansigt, og dér skal vi møde vor Ven igen.
Gud trøste hans Hustru og Børn.
Kollekten St. Bededag.
Det vil sikkert have stor Interesse for alle Kirkesagens Ven
ner at høre lidt om, hvorledes det stiller sig med Indsamlingen
Store Bededag. Imidlertid kan der endnu intet siges med Sikker
hed om det samlede Resultat, da de 5 af de 7 Stifter ikke endnu
har ladet høre fra sig — det tager jo lang Tid, inden alle Pengene
kommer fra Præster til Provster og fra disse til Bispekontorerne.
Fra et af Stifterne har vi et Par Gange modtaget store a conto Be
løb, men da der ingen, Liste medfulgte, kan vi intet konstatere m.
H. t. Fremgang eller Tilbagegang..
Fra Sjællands Stift har vi derimod
1
saa nogenlunde Rede paa
Forholdene. Og her viser det glædelige sig, at der ikke synes at
være Tilbagegang i det samlede Resultat af Kollekten.
Og København— Frederiksberg er endda gaaet en lille Smule
frem fra i Fjor. Det er jo da ogsaa
enj
Æressag for os herinde at
bringe Offeret til Kirkesagen saa højt op som muligt, da Arbejdet
først og direkte kommer Hovedstaden til Gode.
Jeg meddeler nedenfor en Opgørelse af Indsamlingens hidti
dige Resultat og sætter Tallene fra i Fjor ved Siden til Sammen
ligning.