368
i, at den Gud, som begyndte, han vil ogsaa fuldføre. Saa
vil ogsaa vi i Dag takke Herren, fordi han er god og hans
Miskundhed varer evindelig, og vi vil istemme Frydesangen,
at nu bliver Grundvolden til et nyt Herrens Hus lagt.
Stiftsprovst Ussing nedlagde den anden Sten. Han næv?
nede et af de Ord, Jesus taler til sine Disciple, da han stod
foran sin sværeste Kamp: „Hav Tro til Gud, alt hvad I be*
gærer i Tro, tror, at I har faaet det, saa skal det ske Eder.“
Stiftsprovsten mindedes Friis Hansen, hvis Valgsprog
dette Ord var. Det var ham, der fandt denne Plads til KE*
ken, og den blev fundet i Tro. Saa vil ogsaa vi bede for denne
Kirke i Tro paa, at Gud har Brug for den.
Den tredie og sidste Sten blev nedlagt af Kirkens Sogne*
præst Mads Thomsen. Han mindedes den gamle Kirke, som
mange Mennesker havde holdt af. Trods dens ringe Ydre
havde Martin Nyrup forstaaet at skabe Hjem og Hygge i
den. Pastor Thomsen udtalte Haabet om, at Sindbilledet fra
den gamle Kirke: „Herren er min Hyrde“ maatte følge med
over i den nye prægtige Kirke, saa mange i den maatte finde
Herren.
Pastor Schrøder sluttede med Bøn og Velsignelse, og saa
lød stærkt og højtideligt ud over Blaagaards Plads den Salme,
der er sunget paa saa mange Kirkers Festdage: „Mægtigste
Kriste, Menighedens Herre“.
Gud lade nu sin Naade hvile over dette Arbejde, at Blaa*
gaards Kirken snart maa staa bygget og vidne om Herrens
store Velgerninger mod vor Hovedstad.
Amtsudvalgenes Arbejde.
(F o re d ra g p aa H jæ lp e in d sam lin g e n s R e p ræ s e n ta n tstæ v n e 7. S ep tb r.)
Opgaven
er at faa Tegningen gennemført saa vidt, at de
20 Kirker kan staa der. V i kan nu regne med, at der er tegnet
paa Landet omkring 1,900,000 Kr., og vi ser stadig Sagen
komme godt i Gang paa flere og flere af de Steder, som var
daarligt med eller helt blanke, hvortil kommer Pengenes sti*
gende Værdi. V i er derfor kommet saa vidt, at vi kan se,
Sagen kan gennemføres, og naar vi er det, skylder vi vore
mange trofaste Medarbejdere en stor Tak derfor. Den gæl*
der ikke mindst Amtsudvalgenes Medlemmer, som ofte har
gjort et beundringsværdigt Arbejde. De vil derfor ikke mis*
forstaa det, naar jeg nu skal tale om de Opgaver, der endnu
ligger for Udvalgene, om Sagen skal gennemføres. Og her
vil den kommende Vinter være afgørende; i den vil det end*