369
nu være muligt at holde sig indenfor den oprindelige Termin,
hvis man regner 30 Kr. fordelt over tre Aar i Stedet for fem
— vi maa jo regne første Kvartal af 1929 med til at opkræve
Restancer. Men hvor man anser det for nødvendigt at bruge
fem Aar, kan ogsaa det ske.
Spørger vi, hvor
T yngd epunktet i A rb e jd e t
ligger, er det
for mig utvivlsomt, at det
maa ligge i Amtsudvalgene.
Tillids*
mændene skal nok gøre det egentlige Arbejde, men hvem
der bliver Tillidsmænd og hvorledes de arbejder, beror helt
eller delvis paa Udvalgene. Min Virksomhed maa ogsaa kun
ses som en Hjælp for Udvalgene. Det er derfor dem, der i-
første Linje har Sagens Gennemførelse paa Landet i deres
Haand. Og der skulde den nylig udsendte Oversigt over
Tegningen i Sognene kunne blive en god Hjælp.
1.
D e n k o n t r o l l e r e n d e V i r k s o m h e d . — Jo mere
Tegningen gennemføres, jo mere maa det træde i Forgrunden
i Udvalgenes Arbejde at sørge for, at Opkrævningen gaar sin
regelmæssige Gang. Oversigten giver det fornødne Materiale
til at kontrollere dette. Dersom et Udvalg ønsker en speci*
ficeret Oversigt over, hvor meget af det tegnede, der skyldes
regelmæssige Portioner, og hvor meget der skyldes løse Bi*
drag, kan en saadan faas paa Kontoret.
Opgaven
bliver at se, om der er Steder, hvor Arbejdet gik
i Staa lige efter Tegningen, saa de tegnede Bidrag aldrig blev
opkrævede, og at se, om de Beløb, der indgaar fra hvert Sogn,
svarer til, hvad der kan ventes efter Tegningen. Men der*
næst ogsaa at paase, at Pengene indgaar regelmæssigt, saa
man undgaar unødvendigt Rentetab. Forudsætningen for her
at kunne øve Kontrol er selvfølgelig, at Amtskassereren selv
indsender regelmæssigt til Hovedkassereren, mindst hvert
Kvartal, men helst oftere; Ulejligheden er lig Nul, og Rente*
vindingen betydelig. Det er forstaaeligt, om en Amtskasserer
fristes til kun at indsende Penge en Gang om Aaret for at
lægge Renten til sit Amts Indtægter. Men da Renten ved
i
Hovedkassen gaar til at dække de fælles Driftsudgifter, s-y-
der man blot Udgiften over paa de andre ved at beholde
Renten; det er derfor ogsaa fra dette Synspunkt uforsvarligt.
Til den kontrollerende Virksomhed hører endeligt, at man
bliver klar over, naar en Tillidsmand rejser ellei dør, og uop^
holdelig skaffer en ny.
Selvfølgelig kan hele denne Kontrol kun øves af Amts*
kassereren eller i nøje Samarbejde med ham. Det a gøren e
er ikke, om det er Kasserer eller Formand eller „Herreds*
fogeder“, som øver Kontrollen —- det afgørende er, at det
ikke gaar af sig selv, og at Udvalgene er klare over,
hvem
der skal gøre det.