406 / 454
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Hjælpeindsamlingens Repræsentant?
stævne i København
6 .= 7 .
September.
Det er tredie Gang, Amtsrepræsentanter har været sam
lede, og gennem alle tre Møder har der gaaet en voksende
Forvisning om, at Sagen var Herrens. løvrigt har hvert af
Møderne haft sit Særpræg. Det ejendommelige ved det første
Møde, medens Arbejdet endnu kun var under Forberedelse,
var, hvorledes de, som havde staaet skeptiske, fik Tro paa,
at Sagen skulde lykkes. Sidste Aar prægedes Mødet af, at vi
saa Virkeliggørelsen af det, vi havde ventet. Udvortes set
prægedes Mødet i Aar af, at Tilslutningen var større end
før, der var mødt omkring 80 fra Amterne, og blandt dem
var der i Aar for første Gang flere Sognetillidsmænd, ligesom
der ogsaa var mødt adskillige af Medarbejderne i den køben
havnske Hjælpeindsamling, som jo arbejder selvstændigt.
Dette hænger sammen med det, som aandeligt var Mødets
Særpræg i Aar:
den n øje F orbindelse m ellem Menigheden
paa Land et og dens K irke og dennes Menighed herinde,
tillige
med en voksende Følelse baade af
de Arbejdsmuligheder og
d en A rbejd sforp ligtelse,
der ligger deri. Det føltes under For
handlingerne og ikke mindst ved det afsluttende frie Sam
vær den sidste Aften. Søndag Aften havde de fleste af Gæ
sterne tilbragt i deres Amtsmenigheder, og hvad det havde
haft at betyde, mærkedes paa de mange Udtalelser den føl
gende Aften, særligt fra vore jyske Venner, at de følte det,
som var de hjemme i deres eget Samfund. Det er ikke usand
synligt, at disse frie Aftensammenkomster var det værdi
fuldeste ved Stævnet, saa de Repræsentanter, som ikke var
med der, har narret sig selv for det bedste. Meget af Kraften
i Kirkesagens første Tid hang sammen med den personlige
Forbindelse mellem Menighederne paa Landet og de den
gang faa Menigheder herinde, hvor Opgaverne toges op.
Denne Forbindelse ér nu atter bleven muliggjort og er ved at
virkeliggøres gennem Fordelingen, hvert Amt sin Kirke. De
fleste vil vist finde, at de tre Møder har betydet en Stigning;
som Arbejdsmøde var det sidste utvivlsomt det bedste.
Forøvrigt er der jo i det Øjeblik, dette skrives, sidst i
September, løbet meget Vand i Stranden siden vi skrev den