KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 4.
September
1922.
Kirkekollekten Store Bededag 12. Maj 1922.
Som det fremgaar af efterstaaende Meddelelser, ind
bragte indeværende Aars Store Bededags Kollekt Kirkefondet
102,000 Kr. Da Danmark i det sidste Aarstid har været hjem
søgt af store økonomiske Vanskeligheder, var der al Grund
til at vente en meget stor Nedgang i Udbyttet af Kirkekol
lekten, der i Fjor var naaet op til 115,000 Kr. At Nedgangen
ikke har været større, vidner om den Trofasthed og Kær
lighed, hvormed den københavnske Kirkesag omfattes af saa
store Kredse indenfor den danske Menighed. Der var derved
vist Kirkesagens Forkæmpere en Tillid, som vi ikke kan være
taknemlige nok for. Tager man. Prisnedgangen med i Be
tragtning, maa det endogsaa siges, at Kirkekollekten i Aar
er højere end i Rekordaaret 1921.
Det er netop i Øjeblikket af største Betydning for Kirke
fondet at faa en saadan Støtte, idet en Mængde Opgaver med
stor Styrke kræver en Løsning. Det ligger allerede deri, at
adskillige lokale Menigheder med stor Iver og Offervillighed
arbejder for at fuldføre ufuldendte Kirker eller erstatte mid
lertidige Kirker med varige Bygninger. Disse Bestræbelser
trænger i høj Grad til Hjælp, for at Menighederne ikke skal
segne under Byrden. Men navnlig gælder det om at faa nye
Udgangspunkter for Arbejdet for Guds Rige i den store og
stærkt voksende By. Fra Folketællingen i Februar 1916 til
Tællingen i 1921 er Hovedstaden og dens Forstæder vokset
med 13,000 om Aaret, og dertil kommer, at Bebyggelsen bli
ver mere og mere spredt. Det gælder derfor om stadig at
være paa Vagt for at skaffe nye Byggegrunde og sætte Ar
bejde i Gang for Evangeliets Udbredelse i alle disse nye
Kvarterer. Det er vort inderlige Haab, at Kirkefondet under
dette sit Arbejde skal vise sig den store Tillid værdig, der
saaledes er vist det, og bidrage sit til at styrke Folkekirken
og værne vort Folk mod de mange nedbrydende Tendenser,
som netop i vore Dage i saa høj Grad gør sig gældende, og
det ikke mindst i Storbyerne.
Harald Westergaard.