![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0033.jpg)
imellem dem er først, bagefter tilvejebragt. For nogenlunde at bøde herpaa vil det
være nødvendigt at regulere Gangene saaledes, at de overalt, selvfølgelig undtagen i
den gamle Kancellibygning, lægges ud til Ydermuren imod Gaarden og faa en gjen-
nemgaaende Brede af mindst 4 Alen, ligesom Trappeopgangen for en Del bør om
lægges og gjøres rummeligere.
Ved samme Lejlighed vil det være nødvendigt
at tage en Del Skillerum ned for at regulere Værelserne efter den paatænkte nye An
ordning. Ikke mindre maa der lægges nye Gulve og foretages andre Reparationer.
Det vil dernæst være nødvendigt at tage under Overvejelse, om ikke en gjennem-
gaaende Opvarmning ved Damp vilde være a t foretrække for det forældede Ovnsystem
(tildels endnu Bilæggerovne). I alle Tilfælde vil det være nødvendigt at nedtage saa
godt som alle Skorstenene og at tilvejebringe en ordenlig Ventilation i samtlige Lo
kaler.
Endelig m aatte der ved samme Lejlighed formentlig indlægges Gas i alle
Bygningerne; hvis ikke det maatte vise sig, at den mindre brandfarlige elektriske Be
lysning burde indføres.
Hvad særlig Kancellibygningen angaar vil der være stærk Opfordring til at
forhøje dens øverste Etage, som kun er 9 1/2 Fod høj.
Noget lignende vilde der maaske være Anledning til a t foretage flere Steder,
hvor Loftshøjden er utilbørlig ringe, f. Ex. i øverste Etage af Posthusfløjen, Lerches
Gaard og Krigsministeriets Gaard.
En anden Ulempe, som det vilde være af Betydning at faa afhjulpen ved en
almindelig Omordning af de ministerielle Bygninger, er den, at det for Tiden er saa
vanskeligt for Fremmede at finde sig tilrette mellem Kontorerne, ligesom paa den anden
Side Passagen i Gangene er alt for lidt kontrolleret. Det vil være ønskeligt, ved P o rt
nere bestemtere at begrænse Adgangen til de forskjellige Bygninger og at yde den
fornødne Vejledning for dem, som have lovligt Ærende i Kontorerne.
Af denne Grund og fordi det i mange Henseender vil lette Forretningernes
Gang, bør man være betænkt paa at samle hvert Ministerium for sig og ved hvert at
indrette en Portnerbolig. For Øjeblikket er Forholdet saaledes, at saa godt som alle
Ministerier have deres Kontorer blandede imellem hverandre, ja at enkelte af disse
endog kunne findes i en aldeles urimelig Afstand fra Ministeren og Departementscheferne.
Dette er ganske naturlig opstaaet af den sidste Menneskealders store Omvælninger paa
Administrationens Omraade: Udenrigsministeriets Bortflytning til Amalienborg og Marine-
ministeriets Indflytning fra Gammelholm, Oprettelsen og Nedlæggelsen af et slesvigsk
og et holstensk Ministerium o. s. v., og af den let forklarlige Tilbøjelighed hos de en
kelte Kontorer til ikke uden Nødvendighed at skifte Lokale. Som det nu forefindes, er
det da opstaaet af en utallig Række Smaaforandringer, uden at man nogensinde i de
sidste Menneskealdre har paataget sig en almindelig og rationel Omordning. En saadan
var vel paatænkt i 1852, men strandede paa Modstand fra Justitsministerens Side, idet
denne ikke uden Nødvendighed vilde opgive sit Ministeriums traditionelle Plads. At
man vilde føle sig i højeste Grad opfordret til at foretage den nu, naar saa meget
andet dog skulde omordnes, er en Selvfølge.