29 / 213
24
samlingen, der som ovenfor berørt, i Aaret 1850 flyttedes fra Bibliothekets Bygning
til Prinsens Palæ, optager her ialt 17 Værelser med et Gulvareal af 868 □Alen; selve
Samlingen er udstillet i de 10 af Værelserne (Bilag VI og V 6).
Hvad nu en fremtidig Anbringelse af Konstsamlingerne angaar, da vilde der
for Pladsens Skyld intet være i Vejen for at beholde Billedgalleriet hvor det nu er;
ja det vilde af den Grund end ikke være umuligt at forene Kobberstiksamlingen med
det. Den aarlige Tilvæxt er nemlig forholdsvis ringe og gaar jævnsid 'S med en stadig
Udskillelse dels af nylig afdøde Iionstneres Arbejder, dels af de mindre gode Malerier
fra en ældre Tid. Det vilde under forandrede Forhold end ikke i nogen væsenlig Grad
svække Samlingens Betydning paa engang at udskille henved en Fjerdedel af den.
Andre Grunde kunne derimod i høj Grad fraraade at beholde det nuværende Lokale.
Først og fremmest den Brandfare*), som er uadskillelig fra Slottet i dets Egenskab at
Residens og Rigsdagshus, for ikke at tale om, at der endnu findes private Boliger i
det. Endvidere savnes der i høj Grad et Varmeapparat, som kunde gjøre Samlingen
tilgængelig om Vinteren, den Tid, paa hvilken Konstnerne vilde kunne have den største
Nytte af den. Anbringelsen af et saadant Apparat uden derved yderligere at forøge
Brandfaren, vilde imidlertid vistnok medføre en ikke ubetydelig Bekostning. Den store
Højde er endelig en ikke uvæsenlig Hindring for Samlingens Benyttelse, idet ældre og
svagelige Personer vanskelig eller slet ikke kunne tænke paa at besøge den.
Ved at overveje disse Forhold maa man vel huske paa, at det her drejer sig
om uerstattelige Værdier. Vi ere i det Hele fattige paa Malerier; en Ødelæggelse af
det kongelige Billedgalleri vilde saa at sige gjøre det umuligt her i Landet blot nogen
lunde at danne sig en Forestilling om Fortidens Konstskoler, medens den vilde berøve
os den eneste større Samling af dansk Malerkonst fra det sidste Aarhundrede. Hverken
i den ene eller i den anden Henseende vilde vi med de Midler, som staa til vor Raa-
dighed, under de nuværende Priser paa Konstværker, kunne tænke paa at oprette et
saadant Tab. Det bør derfor være tvingende Grunde, som skulle bringe os til nu ved
en Omordning af alle vore Musæumsforhold at lade disse Skatte vedblivende beholde
Hjem i et Lokale, der paa Grund af sin Høide og Bygningens øvrige Anvendelse maa
siges at indeholde en stadig Fare for deres Ødelæggelse. Lykkes det ikke at anbringe
Konstsamlingerne andensteds, enten i en særskilt Bygning eller saaledes som det i det
følgende vil findes antydet, i Forening med de andre Samlinger, da bør det idetmindste
underkastes en alvorlig Overvejelse, ved hvilke Forholdsregler der kan skaffes den
størst mulige Sikkerhed tilveje paa det nuværende Sted. Hertil hører først og frem
mest et Forbud mod enhver Anvendelse af Slottets øverste Mezzanin til andet end
Magasiner. Endvidere Anbringelsen af alle de Sikkerhedsforanstaltninger mod Ildsvaade
og alle de Redningsmidler, som her m aatte kunne være anvendelige. Endelig m aatte
alle private Boliger helt fjernes fra Slottet, saaledes at intet ukontrolleret Ildsted mere
kunde forefindes. Der m aatte da som hidtil ved Brandvagt søges en Betryggelse for
*) Byens Vandvæsen kan paa Grund af Slottets store Højde i de øverste Etager kun give en
svag Vandforsyniug.