24 / 213
19
to Rækker: en ethnografisk og en historisk. Den første omfattede især de asiatiske
Kulturlande og Nutidens primitive Folk, særlig Grønlænderne; den anden sluttede sig
væsenlig til en tidligere Tids Interesse for de klassiske Oldtidsfolk og Datidens Sans
for den nationale Historie. I Konstrnusæet blev Hovedvægten ikke som i det gamle
Konstkammer lagt paa det at imponere Beskueren med sjældne og paafaldende enkelte
Gjenstande
Man søgte tværtimod at samle og sammenstille de Ting, som hos de
forskjellige Folk og til forskjellige Tider have givet Livet sit Særpræg, ligesom man
fremsøgte og sammenstillede Paralleler fra forskjellige Tider
og Steder, for af det ene
at kunne hente en
naturlig Forklaring til det andet. Paa
denne Maadevoxede ikke
blot Samlingerne op til en ret anselig Størrelse, men de blev, særlig ved G. J. Thom
sens utrættelige Interesse og Omhu, tillige Mønstre paa videnskabelig Orden og Grundlag
for vigtige videnskabelige Arbejder.
I Aaret 1844 optoges de nordiske Oldsager fra Konstrnusæet i Samlingen paa
Kristiansborg, ved
hvilken der endvidere et Par Aar efter oprettedes et historisk
arkæologisk Arkiv.
Den indtog nu ialt 18 Værelser, nemlig
Stueetagen iden nordlige
Fløj fra Ridebanen til Dronningens Trappe (nu fløjesterets Lokale). Paa lignende
Maade voxede den ethnografiske Samling, og da de nordiske Oldsager flyttedes til
Kristiansborg, bestemtes det, at den skulde have et tilsvarende Lokale paa Prinsens
Palæ. Dette kom dog ikke til Udførelse før efter Statsforandringen 1849, da Palæet
ligefrem bestemtes til »Opbevaringssted for Statens Samlinger og Musæer« og nu efter-
haanden toges i Brug, saaledes som det i det foregaaende nærmere er omtalt.
Da i Aaret 1867 ogsaa Mønt- og Medaillesamlingen flyttede hertil, opnaaedes
der herved en fuldstændig ensartet Anvendelse af Rosenborg til de danske Kongers
kronologiske Samling, medens samtidig Prinsens Palæ fra nu af rummede alle vore
øvrige historisk-ethnografiske Samlinger. Kun Kobberstiksamlingen er endnu ikke bragt
i sin naturlige Forbindelse med Billedgalleriet og Skulpturerne*).
Disse historisk-ethnografiske Samlinger danne da ogsaa i deres nuværende
Sammensætning en stor Helhed, som med Rette vilde kunne fortjene Navn af National-
Musæum. Ligesom i det kongelige Bibliothek er der her en Dobbelthed i hele Anlægget.
Den ene Grundstamme dannes af de nationale Mindesmærker, Oldsager og Gjenstande
fra Middelalderen og den nyere Tid. deriblandt den rige Møntsamling. Disse svare til
den danske Literatur i Bibliotheket, idet de give os et ydre Billede af Folkets Liv
igjennem Tiderne, tildels fra en saa fjern Fortid, at alle skriftlige Kilder tie om den.
Af hvor stor Betydning denne nye Kilde for vor Historie har været, især i den sidste
Menneskealder, er bekjendt nok, og der kan ingen Tvivl være om, at jo meget, som
endnu er dunkelt, fremdeles vil kunne klares for os ad denne Vej.
I nøjeste Forbindelse med selve Samlingerne staar endvidere det antikvarisk
topografiske Arkiv, hvis Opgave det er at samle Tegninger og Beretninger om alle
Landets historisk mærkelige Bygninger og Mindesmærker, ligesom »Direktionen for de
*) Det er i Kommissionens Møder bleven fremsat, at ogsaa Antiksamlingen rettest burde henregnes
til Konstsamlingerne, men Meningerne herom have været meget delte.