23 / 213
18
kaar, at det fuldt ud kan hævde sin vigtige Plads blandt vore videnskabelige og na
tionale Institutioner.
S t a t e n s M u sæ e r have først i vort Aarhundrede opnaaet deres store Betyd
ning for den nationale Videnskab og Konst. Det gamle Konstkammer var en forun
derlig Blanding af virkelig værdifulde Sager og allehaande ubetydelige Guriosa, og
da de oprindelig til Kamret bestemte Rum hurtig fyldtes, fandt der senere kun en
ringe Udvidelse af Samlingerne Sted. En Undtagelse gjorde dog de Dele, som vare
saa heldige tidlig at blive udskilte fra Hovedmassen for at danne særskilte Samlinger.
Dette var saaledes alt i Aaret 1745 Tilfældet med en stor Samling af Skibsmodeller,
der flyttedes til Pavillonen i Holmens nye Magasinbygning (Studenterforeningens nu
værende Gaard). Tyve Aar efter lod Kong Frederik V. efter Tilskyndelse af Grev
A. G. Moltke indrette et Billedgalleri i Slottets Løngang over imod Arkivbygningen;
den havde dengang foruden sine nuværende to Etager en tredje, svarende til Slottets
Kongeetage; det var den Vej, ad hvilken Kongen begav sig over til Konsejllets Kon
ferensstue. Væggene i dette 65 Alen lange Galleri bedækkedes med ialt 60 af de
bedste Stykker, dels fra Konstkammeret, dels indkjøbte i Udlandet i de nærmest fore-
gaaende Aar af Konstkammerforvalter Gerhard Morel. Atter 20 Aar efter tog Guld-
berg Initiativet til Oprettelsen af en særlig Mønt- og Medaljesamling paa Rosenborg.
Billedhuggeren Wiedewelt forestod Indretningen af et Par Værelser i det nævnte
Øjemed, og her opstilledes noget senere baade de nordiske og de fremmede, særlig
antike Mønter, som ikke alt fandtes samlede i Konstkammeret, dels opkjøbte i Rom
ved Arkæologen Georg Zoega. De gjordes her tilgængelige for Videnskabsmænd og
det store Pragtværk om danske Mønter blev udgivet.
Der gik atter 20 Aar, da grundlagdes, væsenlig ved en enkelt Mands ihærdige
Bestræbelser, et Musæum, som efter et Par Menneskealdre skulde tildrage sig hele den
civiliserede Verdens Opmærksomhed; det var Rasmus Nyerups Samling af nordiske
Oldsager. Nyerup var som bekjendt Bibliothekar ved Universitetets Bibliothek, som
dengang var opstillet over Trinitatis Kirkes Loft. Her indrettede han nogle Skabe og
Hylder til Oldsager, samtidig med at han som Sekretær i »Kommissionen for at op
bevare og anvende til offenligt Brug de i Kongens Riger Danmark og Norge værende
Oldsager« (nedsat d. 22. Maj 1807) udfoldede en stor Virksomhed for at faa Mindes
mærkerne beskrevne og fredede. Samlingen voxede i Aarenes Løb, indtil den 1832
fik anvist 6 Værelser paa Kristiansborg Slot.
Imidlertid havde Konstkamrets fuldstændige Opløsning i 1821 givet et nyt Ud
gangspunkt for vore Musæers Udvikling. Idet anden Sal i Bibliothekbygningen over
lodes til Bogsamlingen, foretoges der en omfattende Udrensning af de mange uens
artede Ting, som havde været ophobede i de samme Rum.
Af hvad der derefter blev tilbage dannedes der som forhen nævnt to indbyrdes
uafhængige Samlinger: et saakaldet Konstmusæum og et Billedgalleri. F ra nu af be
gyndte det egenlig videnskabelige Arbejde med disse Samlinger. Der udskilte sig snart
i Konstmusæet forskjellige Hovedsamlinger, som dog mere eller mindre grupperedes