19 / 213
14
Statens Arkiver danne et naturligt Mellemled mellem Regeringsinstitutionerne
og de egenlig videnskabelige Samlinger. Paa den ene Side yde de Administrationen
en væsenlig Hjælp i dens daglige Arbejde og maa derfor nødvendigvis have deres Plads
i dens umiddelbare Nærhed; paa den anden Side danne de en meget omfangsrig
videnskabelig Samling, den vigtigste Kilde for vor nationale Historiegranskning saavel
som for Afgjørelsen af mangfoldige Retsspørgsmaal, og de bør derfor være tilgænge
lige for Offenligheden i videst mulige Omfang.
Vor Historie har i Tidens Løb lidt uerstattelige Tab ved Arkivernes Vanrøgt,
ved Ligegyldighed for de i dem opbevarede Skatte,, utidig Sparsommelighed i Tilveje
bringelsen af Lokaler, Uforstand og Uagtsomhed i Maaden at opbevare dem paa.
Derimod have Rigets Arkiver paa enkelte Undtagelser nær heldigvis været forskaanede for
større Udsvaader, der paa saa mange andre Steder have været skæbnesvangre for
disse let ødelagte Sager. Kjøbenhavns Raadstuearkiv, de betydelige Arkiver i Viborg
og mangfoldige andre større og mindre Samlinger paa Slotte og Herregaarde, i Kirker
og Kjøbstæder ere i Aarenes Løb bievne et Rov for Luerne, medens andre ere bievne
bortførte som Krigsbytte og spredte for alle Vinde.
Det er en Selvfølge, at vi samtidig med at stanse tidligere Tiders hensynsløse
Kassationer og samtidig med at sammensmelte og ordne vore Arkiver til et let over
skueligt Hele, maa være betænkte paa at sikre dem for de Farer, som saa øjensynligt
true dem fra denne Side. Der maa ikke blot skaffes P lads, men denne maa være
sikret mod Ulykkestilfælde, saavidt menneskelig Forsynlighed tilsteder.
De nuværende Forhold ere i den Henseende uforsvarlige og staa i en be
drøvelig Modsætning til hvad Kong Frederik IV. for over 160 Aar siden satte i Værk.
Han bestemte, som vi have seet, den store Kancellibygnings Stue og en egen Bygning
til Opbevaring af de kongelige Arkiver, og alle disse Lokaler vare opførte med Sten
hvælvinger. Efterhaanden som Masserne imidlertid voxede, kunde disse Hvælvinger
ikke rumme dem; man begyndte derfor paa at kassere af de ældre, for Historien
værdifuldeste Rækker, idet Hovedhensynet m aatte blive det, at bevare hvad Administratio
nen fremdeles kunde have Brug for. Da Kassationerne ikke mere ret vel kunde holde
Skridt med Tilvæxten, fyldtes Lofter ogKjældere med Arkivalier, og det ikke blot i Kolle-
giebygningerne, men ogsaa paa Børsen, paa Holmen, i Slotsholmens Vagtbygning o. s. v.
F ra 1832 begyndte man dernæst, som forhen omtalt, at optage Provianthusets store
Rum til Arkiver, og dette er siden den Tid bleven fortsat, indtil nu over Halvdelen
af dets E tager, deriblandt først og fremmest hele den hvælvede Stue, og en stor Del
af dets Lofter ere tagne i Brug. For Tiden opbevares saaledes kun om trent Halv
delen af vore Arkiver i Stenhvælvinger, saaledes som af Kong Frederik IV. bestemt,
medens store Mængder af dem henligge paa brandfarlige Lofter eller ere magasinerede
i udstrakte Etager, fra hvilke det under en paakommende Ulykke ikke vil være muligt
at redde dem; nogle ere endog til sin Tid for at undgaa Brandfare anbragte i en
fugtig Kjælder. Kommissionen maa ansee det for sin Opgave at foreslaa Midler til
fra Grunden at forbedre denne Tingenes Tilstand.
De nu under en fælles Bestyrelse samlede Arkiver, (det vordende Rigsarkiv),