S_Betænkning

den nye Samfundsorden. Det kan neppe mere anses for en værdig Anbringelse af

store nationale Skatte som de offenlige Samlinger eller Statens Arkiver at være halv

vejs magasinerede i forhenværende Beboelseslejligheder fra Begyndelsen af forrige Aar-

hundrede eller i Flaadens Provianthus fra Kristian IV.’s Tid. Det ligger ligeledes i

Sagens Natur, at Bibliothekbygningen fra Frederik IIL’s og Kancellibygningen fra Fre

derik IV.’s Tid ikke mere nu kunne anses for gyldige Mønstre, hver i sin Betning, og

dog ere de forholdsvis mere tilfredsstillende end de Lokaliteter, som senere ere er

hvervede til Udvidelse af dem, uden fra først af at have været bestemte eller senere

at være bleven ombyggede til det Brug, som nu gjøres af dem.

Man fristes til i den Henseende at sammenstille den sidste Menneskalder med

den T id, som hengik efter Enevældens Indførelse indtil de store Byggeforetagender i

Fredrik IV.’s og Kristian VI.’s Tid gav de nye Samfundsforhold et saa fyldigt Udtryk.

Det Tidspunkt synes nu at være kommen, da den grundforskjellige Opfattelse af Statens

og Samfundets Orden, som har skaffet sig et Udtryk i vor Forfatning og vore offen-

lige Institutioner, ogsaa giver sig et tilsvarende ydre Vidnesbyrd i den Maade, hvor-

paa de forskjellige Statsmagter og vore store nationale Skatte for Konst og Videnskab

rent udvortes fremtræde, den Værdighed, hvormed Staten søger at omgive dem for

Offenligheden.

II.

Kommissionen skal herefter tillade sig i det enkelte nærmere at eftervise de

mest fremtrædende Mangler ved de nuværende Bygningsforhold.

Hvad først R ig s d a g e n * ) angaar, saa er det jo bekjendt nok, at denne til

Trods for stadige Udvidelser i den Menneskealder, i hvilken den har bestaaet og har

havt sine Lokaler paa Kristiansborg, kun har opnaaet meget beskedne Vilkaar for sin

ydre Indretning. Landstingssalen har saaledes kun enkelt Etagehøjde og som Følge

deraf meget mangelfulde Luftforhold; Pladsen, som oprindelig var beregnet til be

tydelig færre Medlemmer, er alt for ringe, Tilhørernes Adgang alt for begrænset.

Endvidere ere Lysforholdene meget slette. Ogsaa Folketingssalen lider af ikke uvæ-

senlige Brøst, særlig for Tilhører- og Referentpladsernes Vedkommende. Udvalgs

værelsernes Antal er alt for ringe, især for de større Udvalg, og i endnu højere Grad

savnes der Lokaler til større Gruppemøder, saavel som til Medlemmers Samtale ind

byrdes eller med Fremmede, eller til Enkeltarbejde. Der savnes ligeledes en passende

Indretning for Post-, Telegraf- og Telefonvæsen til Medlemmernes Brug. Bogsamlingen

er anbragt under meget uheldige Forhold og savner passende Læseværelser. Bureauet

trænger i høj Grad til en Udvidelse af sine Lokaler, ligeledes Statsrevisionen og alt

hvad der staar i Forbindelse med Trykkeriet.

Der er kun tænkt paa de allernødvendigste Bekvemmeligheder, medens der ikke

h a r kunnet tages Hensyn til saa vidt mulig at bøde paa de mange Savn, som Folkets

*) Det bemærkes, at Rigsdagens Formænd som saadanne have havt Adgang til Kommissionens

Møder, ligesom de have deltaget i Forhandlingerne om Rigsdagens Lokaler. Sml. Rilag

I, X, XI.