Previous Page  13 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 213 Next Page
Page Background

8

Som denne nye Tidsalder i det hele først gav sig til kjende i Videnskab og

Konst, saaledes var det ogsaa Tilfældet i den her omhandlede Henseende. De store

Samlinger af Bøger, Konstsager og Mærkværdigheder vare ikke mere blot til for Kon­

gernes og deres nærmeste Omgivelsers Skyld, de traadte mere og mere i Forhold til

»Publikum«.

Allerede fra Slutningen af forrige Aarhundrede havde dette havt

Adgang til det store kongelige Bibliothek; nu opløstes ogsaa Konstkammeret i for-

skjellige, mere ensartede Samlinger og blev tilgængeligt for Offenligheden. I Aaret

1821 bestemtes det, at der skulde udskilles en særlig Malerisamling, at de naturhisto­

riske Sager saavel som Instrumenter o. s. v. skulde afgives til andre tilsvarende Sam­

linger og at Resten skulde ordnes i et Konstmusæum, der atter deltes i en ethnografisk

Samling, Oldsager (ægyptiske; antike og nordiske), og Konstsager. Af Mønterne var

der alt forhen dannet en særlig Samling paa Rosenborg. Tre Aar efter fraflyttede

det opløste Konstkammer sine gamle Sale over Bibliotheket, medens dette udvidede

sig over hele den forladte Etage. Malerisamlingen indrettedes i en Del af sit nu­

værende Lokale, i Kronprinsens Etage paa Kristiansborg, medens Konstmusæet fik

overdraget en Gaard i Dronningens Tværgade (Nr. 7), som til den Ende var kjøbt af

en Privatmand. Samtidig kjøbtes den Holsteinske Gaard (Nr. 10) i Stormgade til et

naturhistorisk Musæum. I Bibliotheket oprettedes der en særskilt Kobberstiksamling.

At der ved denne Ordning ikke blot blev vundet Plads for alle de paagjæl-

dende Institutioner, men at der ved den rationelle Fordeling af dem tillige blev givet

et nyt Udgangspunkt for deres Frugtbargjørelse for Videnskaben og Konststudiet, er

en Selvfølge. Det er fra denne Tid af, vi kunne siges at have havt offenlige Musæer

under en kyndig Ledelse, Begyndelsen til de store Samlinger, som nu i saa høj Grad

bidrage til for vor Hovedstad at hævde en jævnbyrdig Plads i det moderne Evropa.

Samtidig med denne iøjnefaldende Omdannelse af Konstkammeret foregik der

indenfor Administrationens Omraade en mere ubemærket Omvæltning, som dog havde

sin Forudsætning i den samme vaagnende Sans for den nationale Videnskab og hvis

Følge blev Muligheden for at oprette en vigtig institution for Fædrelandets Historie.

Man bestemte sig nemlig for, i Fremtiden at skaffe Rum til Kollegiernes stadig

voxende Arkivmasse og ikke som hidtil at vinde Plads for det nye ved at tilintetgjøre

det ældre.

I Aaret 1826 fremsattes først den Plan at opføre et helt nyt Arkivhus i Gaar-

den mellem Kancelliet og den gamle Posthusfløj, og da det atter blev opgivet paa

Grund af Bekosteligheden, indrømmedes der Rentekammerets og de dermed beslægtede

Kollegiers Arkiv en ikke ubetydelig Plads i Provianthuset. F ra den Tid af kunde

man indskrænke sig til at tilintetgjøre de værdiløse Dele af Arkivernes Tilvæxt og

derimod at holde Haand over de ældre Sager, hvis Betydning for Historien snart

skulde gjøre sig gjældende.

Hvad der saaledes i disse Henseender forberedtes i de sidste 10—20 Aar af

Kong Frederik VI.’s Regering danner et betydningsfuldt Sidestykke til Oprettelsen af

de raadgivende Stænderforsamlinger; det er en Række Overgangsled til den nye Sam­

fundsorden, som blev grundlagt med Aaret 1848.