4
Da der nogle Aar efter oprettedes et særligt Kommerce-Kollegium, fik dette
sin Bolig i Stedet ved Siden af.
Saaledes stod Sagerne i hele Kristian V.’s Regeringstid, medens Kollegierne
gjentagne Gange omdannedes og udvidedes. Man hjalp sig, som man kunde; til den
ene Side laantes der Husrum paa Holmen (til Flaadens General-Kommissariat), til den
anden Side paa Slottet, der optog det af Rentekammeret udskilte Zahlkammer og det
ny oprettede Krigssekretariat. Kancellibygningen blev mere og mere overfyldt af Kontorer
og Arkiver ; til disse sidste m aatte der indrettes Rum over hele Husets Længde, medens
ogsaa Loftet over Bibliotheket og Kjælderen under Rosenborg toges til Hjælp.
I Kong Frederik IV.’s Tid havde de ny Forhold endelig opnaaet en saadan
Fasthed, at Trangen og Lysten til at give dem et varigt og værdigt Udtryk besejrede
alle Hensyn til de dermed forbundne Udgifter.
I Aarene 1704—9 opførtes der et
General-Kommissariat ved Holmens Kanal, og 1714—21 en ny Kancelli- og Rente
kammerbygning, samt et særligt Hus til det kongelige Arkiv.
General-Kommissariatet, der opførtes paa de to af Frederik III. kjøbte Grunde
ved »Holmens Laage« (Østre Kvarter Nr. 344—45), havde en Længde af 65 til en
Dybde af 14 Alen og 3 Etager. Det var en anselig Bygning, Stuen i Rustik, de to
Sale svarende til det kort efter opførte Kancellis anden og tredje Etage. Midt igjennem
den førte en stor Port ned til Broen over Holmens Kanal, svarende til den tidligere
Holmens Laage. I denne Bygning indrettedes Admiralitetet og Landetatens General-
Kommissariat, medens Søetatens fremdeles forblev paa Holmen. Det ældre Kommerce-
kollegium var dengang forlængst ophævet, og da der oprettedes et ny t, fik dette sin
P lads paa Stadens Raadhus.
Kancellibygningen og Arkivet opførtes paa den fortrinlig beliggende Plads
mellem Opgangen til Børsen og Provianthuset, samt gjennem dettes nordligste Fag ind
til Bibliothekets Gavl. Denne Plads havde indtil da havt følgende Anvendelser.
Provianthusets nordlige Gavl svarede til Arkivets nuværende Façade og laa
saaledes i Linje med Bibliothekets Façade og Tøjhusets Gavl. F ra Slottet førte en
Løngang, d. e. en lukket Gang paa Pæle med Underkjørsel over til Provianthuset.
Denne Løngang mundede ud i Gavlens vestlige Side, hvor den gamle Trappegang
endnu er bevaret i Arkivet. En anden Løngang førte herfra over den 20 Alen brede
Proviantgaard til Bibliothekets østlige Kabinet. Til den modsatte Side, mod øst,
sluttede en Ejendom, tilhørende den lærde Islænder Arne Magnussen, sig umiddelbart
til Provianthuset, (altsaa svarende til Kancellibygningens nordlige Fløj, fra Arkivet indtil
Hovedindgangen). Derpaa kom det store og anselige Boldhus, der strakte sig langs
Gaden »bag Børsen« i en Længde af godt 50 Alen, af hvilke de 37 faldt sammen med
Kancellibygningens Hovedfløj, medens Resten sprang frem i nord foran Provianthus
gavlens Linje. Til Boldhuset sluttede sig i syd en anden anselig Bygning, oprindelig
hørende til samme Ejendom og ligesom dette opført af den bekjendte Rigmand og
Patriot Henrik Møller, efter 1660 en af Rigets Rentemestere. Senere var Boldhuset
kommen paa mange Hænder, og udlejedes til forskjellige Boldmestere, medens Rigs
marskallen Kristoffer Kørbitz, senere Præsidenten Klavs Hartvigsen og nu til sidst den