10 / 213
5
Deputerede ved Finanserne E tatsraad Ocksen ejede Sædehuset i syd. Nærmest dette
var Enkedronning Charlotte Amalie Grundejer. Hun havde kjøbt to Steder, det ene
efter Konstneren Abraham Wuchters, det var anseligt og beboedes af Gehejmeraad
J. G. Holstein, det andet af en Borgermand, til Bolig for sin reformerte Hofpræst Dr.
Muschulus. Dette sidste, som svarede til den nuværende Forbindelsesbygning mellem
Kancelliet og Krigsministeriets Gaard, var senere brændt og ikke gjenopført; dets
Grund brugtes som Have og til Udhuse til Hovedbygningen.
I Aaret 1714 lod Kong Frederik IV. de førstnævnte trende Ejendomme (Strand
kvarter Nr. 99—101) opkjøbe, medens han ved sin Moders Død arvede de to sidste
(Nr. 97—98). Han havde dengang alt for flere Aar tilbage kjøbt den nærmest lig
gende store Gaard (Nr. 96) af Toldinspektøren Kammerraad J. M. Leers for at lade
den indrette til Bolig for sin Elskerinde Grevinde Schindel, senere for Anna Sofie Re-
ventlov, Hertuginde af Slesvig. Denne Gaard havde oprindelig tilhørt Rentemesteren
Kristoffer Gabel og senere Storkansleren Grev Frederik Alefeldt. Kongen lagde nu
Grunden Nr. 97 til denne Gaard for at udvide dens Haveanlæg og tilskjødede Hertug
inden den samlede Ejendom, medens han lod de fire Bygninger Nr. 98—101 nedrive
og Grunden regulere i Linje med Bibliotheket og Provianthusets Gavl.
Paa denne Grund, hvis Flademaal er 6670 Kvadratalen, paabegyndtes i Efter-
aaret 1715 Opførelsen af den efter Tidens Forhold mægtige Kancellibygning, med
hvælvede Kjældere og i tre Etager, saaledes som den endnu staar aldeles uforandret i
sit ydre og i alt væsenligt tillige i sin indre Anordning. De tre Fløje, der indtage et
Fladerum af 4340, og tilligemed Provianthuset omslutte en firkantet Gaard paa 2330
Kvadratalen, støde sammen i stumpe Vinkler, saaledes at der til den østlige Hoved-
façade overfor Børsen paa 96 Alens Længde svarer en Afstand af 115 Alen mellem
Yderpunkterne op imod Provianthuset i vest, medens den nordlige Façade ud imod
Slotspladsen er 52, den sydlige derimod 82 Alen. De to Hovedfløje mod nord og øst
have en Dybde af 28, den sydlige af 17 Va Alen.
Samtidig med Kancellibygningen paabegyndtes Opførelsen af et selvstændigt
Arkivhus. Man valgte hertil Pladsen mellem den nordligste Ende af Provianthuset og
Bibliotheket, saaledes at Gjennemkjørselen bevaredes i en Porthvælving. De tre Etager
opførtes med Stenhvælvinger; den anden og tredje som enkelte Arkivsale, baarne af
fire Piller, med en Gulvflade af 340 Kvadratalen. Endvidere ombyggedes den tilsva
rende nordligste Ende af selve Provianthuset under Eet med denne Bygning, saaledes
at den tidligere Gavl omdannedes til en Facade i Flugt med Bibliotheket og Kancelliet.
Ogsaa her indsattes der 3 Etager Stenhvælvinger, oprindelig bestemte til Kongens
Partikulærkammer. I April Maaned 1720 førtes det kongelige Arkiv fra Rosenborg
Kjældere til sit nye Hus, og i August 1721 flyttede Kancellierne og Rentekammeret
ind i de for dem bestemte Lokaler.
De forskjellige Byggeforetagender, der lededes
af Generalbygmester E rn st, havde da ialt medført en Bekostning af 77,000 Rdl.
(c. 250,000 Kroner).
Kancellibygningens oprindelige Fordeling til de forskjellige Kollegier var let overskue
lig. Paa første Sal fandtes de egenlige Kollegier, paa anden Sal de talrige Renteskriver-