12 / 213
7
Da nye Udvidelser blev nødvendige flyttede i Aaret 1780 General-Postamtet og
Posthuset Ira Generalitetets Sidebygning til sin nuværende Gaard paa Kjøbmagergade,
og Aaret efter opførtes Forbindelsesbygningen mellem Kancelliet og Generalitetet.
Grunden mellem disse Bygningen havde i et helt Aarhundrede henligget med Have og
Staldbygninger, først til Dronning Charlotte Amalies Gaard mod nord, derpaa til Anna
Soties mod syd; senere havde den en Tid været brugt til Statsministeren Iver Rosen
krans’s Gaard syd for Generalitetet (Lerches Gaard), ved hvilken Lejlighed dennes Navn
tildels gik over paa Posthusfløjen og Staldgaarden. Efterat derpaa den nævnte Fløj
var ført over til Provianthuset og Grunden Nr. 97 derved afskaaren fra sin tidligere
Forbindelse sydpaa, var den bleven brugt som Staldgaard for Staldmesteren, indtil
den nu bebyggedes i Gadelinjen og droges ind i Administrationens Tjeneste.
I Begyndelsen af det følgende Aarhundrede (1805) kjøbtes endelig den store
Gaard ved Siden af Generalitetet, som i henved 60 Aar havde været knyttet til Grev
skabet Lerchenborg. Den havde før den Tid tilhørt Grevinde Moth og været beboet
af hendes Søn Admiral Ulrik Kr. Gyldenløve, samt Admiralerne Sehested og Gabel,
senere af Prinsen af Wtirtemberg-Oels, Generalen St. Germain og andre Notabiliteter.
Nu indrettedes den til Bolig for den ny oprettede Direktion for Universitetet og de
lærde Skoler, ligesom en Række andre Direktioner og Kommissioner fik deres Sæde i den.
Ved disse Udvidelser var der i Løbet af to Menneskealdere til Kancelliets
Façade paa om trent 100 lagt en Forøgelse af omtrent 160 Alen, medens det til Admi
nistrationens Brug optagne bebyggede Areal udgjorde netop det dobbelte imod forhen
(8,800 □Alen). Men Udvidelsen fandt ogsaa Sted til den modsatte Side. Allerede i
Kong Frederik V.’s Tid fik den da oprettede Overskattedirektion anvist Værelser i
Løngangen mellem Arkivet og Slottet, medens der i dennes Kongeetage indrettedes et
Billedgalleri af Konstkammerets meget forøgede Samling. Senere fortsattes de finan
sielle Kollegiers Invasion, indtil hele Løngangsfløjen var optagen, ligesom en Del af de
nærmest liggende Værelser paa selve Slottet alt fra først af havde været forbeholdte
Zahlkammeret og Kongens Partikulærkammer. En Tid lang holdt ogsaa Bygnings
kommissionen, Kvægsygekommissionen og Bjergværksdirektoriet deres Møder paa Slottet.
Senere m aatte Prinsens Palæ afgive en Del Rum til forskjellige af Administrationens
Kontorer, især efter den store Slotsbrand.
Endelig havde ogsaa Bibliotheket udvidet sig ved en Tilbygning ned imod
Tøjhuset, hvorved dens tidligere Længde af 141 Alen forøgedes med 3 3 Va Alen (1781 —85);
efter Slotsbranden kom hertil en 65 Alen lang Bogsal i den sydlige Løngang over
til Slottet.
Alle disse Udvidelser holdt sig som sagt paa det fra Frederik IV. og hans
Forgængeres Tid givne Grundlag. Men et Aarhundrede efter Kancelliets Opførelse for
andredes dette Forhold efterhaanden i altid højere Grad. Det var en Udvikling, som
gik jævnsides med den umærkelige Omdannelse i Statens og Samfundets indre Ord
ning paa alle Omraader, der i Enevældens sidste Slægtled dannede Overgangen til en
ny Tidsalder.