S_Betænkning

til Provianthuset og herfra til Bibliothekbygningen, ind i Bogsalen. Dette Kabinet var

i Kong Kristian V.’s og største Delen af Frederik IV.’s Tid bestemt til Statsraadsværelse

og i den Anledning udstyret i Tidens Smag, med Tronstol o. s. v. I dette Værelse

tilbragte som bekjendt Storkansleren Grev Griffenfeldt den første Dag af sin Arrest.

Den anden Sal i Bibliothekbygningen havde ligesom første to Kabinetter ved Siden af

Trapperne, men det mellemliggende Rum var delt i 5 store Sale og en bred Længde

gang i Husets nordlige Side. Denne Etage var et Par Alen lavere end den foregaaende,

Gulvet var lagt med Brædder, men Lofterne vare til Gjengæld rigere udstyrede med

tavlet Træværk eller Stuk. I det 125 Alen lange, 6V2 Alen brede og

l l l%

Alen høje

Galleri anbragtes en stor Samling af Malerier, i de 5 Sale forskjellige Samlinger af

Naturalier, Instrumenter, Bygnings- og Skibsmodeller, Mønter, Vaaben, Konstsager,

Voxfigurer, Oldsager, historiske Mærkværdigheder og Kuriositeter fra alle Verdens Lande,

især de danske Kolonier i Grønland og begge Indier. Hele denne Etage sammen

fattedes under Navnet Konstkammer; de enkelte Rum kaldtes i Tidens Løb med skif

tende Navne: Naturalkammer, Vaabenkammer, Heltekammer o. s. v. En Konstkammer-

forvalter førte Tilsyn med det hele og holdt Bog over Samlingens Indhold.

Medens de første Enevoldskonger opførte denne forholdsvis kostbare og rigt

udstyrede Bygning, væsenlig beregnet paa deres egen og Hoffets Underholdning, maatte

Centraladministrationen nøjes med meget beskedne Vilkaar.

Allerede strax efter Arveregeringens Overdragelse havde Kong Frederik III. som

bekjendt oprettet en Række Kollegier, hvis Opgave det skulde være at dele de forhen

af Rigsraaderne og Kancelliet bestyrede Forretninger og bringe dem i en systematisk

Orden. Landets Fattigdom dengang og i det følgende halve Aarhundrede tillod imid

lertid ikke at give disse Institutioner en ydre Indretning, som svarede til deres Betyd

ning, ligesom der paa den anden Side hengik en rum Tid, før de opnaaede den Fast

hed i deres indre Ordning, som senere vedligeholdt sig næsten uforandret indtil 1848

og i Virkeligheden blev et mere og mere indsnævrende Baand paa den kongelige Ene

vælde. Danske og tyske Kancelli saavel som »Raadstuen« (Ministerraadet) og Rente

kammeret fandtes i de første Menneskealdere efter 1660 i den gamle Kancellibygning

foran Slottets ydre Port, oprindelig Stadens Toldbod ved Havnens gamle Indløb.

Rentekammeret var tidlig bleven indrettet her, oven over Toldboden, Kancellierne og

Raadstuen vare flyttede herud i Aaret 1622; de havde forhen havt deres Plads i

Kancellibygningen paa Slottet, mellem Blaataarn og den nordlige Hovedlænge. Efter

Omvæltningen 1660 udvidedes Bygningen betydelig, baade i Længden og i Højden, for

at skaffe Plads til de mange nye Kontorer, og det høje Hus med sin Taarntrappe og sit

Spir tog sig ret anseligt ud, som det laa lige ud til Havnens Bolværk, overfor et af

Byens mest befærdede Strøg »ved Stranden«.

Til Admiralitetet og det ny oprettede Krigskollegium lod Kong Frederik III.

kjøbe et Sted nord for Holmens Kirke, paa Stadens nedlagte Østervold, altsaa umiddel

bart indenfor den Del af Fæstningsgraven, som skilte Gammelholm fra den egenlige

By og som under Navnet Holmens Kanal var bevaret lige til vore Dage.