S_Betænkning

Dogepaladset i Venedig, have faaet den mest fremtrædende og skjønneste Beliggenhed,

hvor de saa at sige afspejle deres Glans i det Hav, der skabte disse frie Staters

Storhed. Ogsaa Deputeretkamrene i Paris, Bryssel og Wien have faaet en skjøn,

fremragende Plads, ligesom man nu ved umaadelige Ofre tilstræber noget lignende i

Berlin, hvor man søger at sætte Bygningens Beliggenhed i bestemt Forhold til de store

nationale Minder, som de sidste Decennier have affødt for det tyske Folk.

Det er en Selvfølge, at naar Opgaven faar en saa monumental Karakter, vil

Løsningen let medføre adskillige praktiske Ulemper, ifald man ikke strax er sig dette

bevidst og ved omhyggelige Overvejelser i Tide søger at bøde derpaa. Det skal her

saaledes nævnes, at den Underbygning, som udfordres ved ethvert monumentalt Anlæg,

let kan hidføre den store Ulempe, at selve Hovedetagen, i hvilken det daglige Forretningsliv

udfolder sig, kommer til at ligge saa højt, at Rigsdagens Medlemmer maa stige op ad 40 å

50 Trin. En saadan Mangel paaankes allerede nu ved det nye Projekt i Berlin. Vel

kunde Indførelsen af Elevatorer væsenlig bøde herpaa, men dette er meget bekosteligt,

da disse Apparater, for at være til Nytte, maatte forefindes paa mange Steder i Byg

ningen, hvor der saa paa hvert Sted atter udfordres særlige Betjente. Man har derfor

andensteds, f. Ex. i Wien, søgt at undgaa dette ved at kombinere større Rampeanlæg

med de valgte Fagadeformer. Herved kommer man altsaa ved Hjælp af store Skraa-

planer gradvis op til Hovedetagens Gulv, og man har da i Underbygningens Etage

anbragt de Lokaler, der udfordres til den underordnede Administration, Bolig for det

tjenende Personale, Varme- og Ventilationsindretninger m. m., for saa i Hovedetagen

at samle A lt, hvad der til Medlemmernes Bekvemmelighed bør ligge Side om Side

med deres daglige Færden i Bygningen. Det er en Selvfølge, at Opgaven simplificeres

overordenlig, hvor der kun findes ét Kammer, som i Berlin, thi herved lettes den

symmetriske Anordning, som ethvert arkitektonisk Projekt fordrer. Er Opgaven der

imod den at skaffe Plads til to Kamre, som hos os, og det Kamre af væsenlig for-

skjellig Størrelse, da stige Vanskelighederne baade med Hensyn til Distributionen

og med Hensyn til Fagaden. Man har diskuteret Spørgsmaalet om, hvorvidt det er

rigtigt, at de to Kamre have to særskilte Bygninger, som i Paris, men man synes

overalt at have erkjendt, at der ved at have begge Kamre samlede i én Bygning ikke

blot skabes en lettere og mere økonomisk Forretningsgang, men ogsaa hidføres et i

politisk Henseende nyttigt Samliv imellem de ledende Personer og Grupper. Den dag

lige Færden afføder Berøringer, tilfældige Møder, hvorved mange Vanskeligheder und-

gaas eller udjævnes. Det Arbejde, der ofte samtidig skal ydes af Ministrene i de to

Ting og af Rigsdagens Formænd, samt Forholdet imellem disses Bureauer kræver og

saa, at Afstanden imellem de to Hovedafdelinger ikke bliver større end nødvendig.

Fastholdes altsaa den Fordring, at begge Tingene skulle samles i én Byg

ning, da medfører dette, at en stor Række Lokaliteter kunne blive fælles for dem

begge, saasom Hovedindgang, Underkjørsel, Vestibule, Hovedtrappe, (ved hvilken man

kan nøjes med én Portnerbolig), fælles Post, Telegraf, Telefon og Inspektion. I den

egenlige Forretningsetage kunne endvidere nogle af Forsamlingsrummene, Restavrations-

lokaler og Bibliothek være fælles, medens man i den underliggende Etage kan lægge