54 / 213
45
Iblandt de særlige Lokaler for hvert Ting er det navnlig den hensigtsmæssige
indretning af de store Forsamlingssale, som frembyder de størsle Vanskeligheder. 1
første Række staa de akustiske Fordringer. Dette Hensyn har overalt ført til Forsøg
paa at dæmpe Larmen udefra, enten ved at skaffe Omgivelser, hvor Færdselen ikke
kunde foraarsage Støj, eller ved at lægge Færdselslinierne i større Afstand, eller ved
at bedække disse med lyddæmpende Materiale, eller endelig ogsaa ved at lægge Lo
kalet langt tilbage i Bygningen og omgive det med tæppebelagte Korridorer. Selve
Salen gjøres ikke større end højst nødvendig og særlig ikke fo r h ø j, ligesom man
ogsaa undgaar at gjøre Logerne i Væggen for dybe, da disse sluge Lyden. Alle disse
Hensyn tages selvfølgelig især der, hvor Medlemstallet er stort, thi det drejer sig jo
ikke blot om, at Medlemmerne og Formanden kunne høre, hvad der siges, men Steno
grafer, Referenter og Tilhørere skulle ogsaa kunne høre godt, og denne Fordring
bliver særlig vanskelig at tilfredsstille der, hvor det enkelte Medlem har Ret til at tale
fra sin Plads. Det er nemlig langt lettere, naar man som i Paris, Wien og Bryssel
kan ordne det Hele efter en Talerstol, som staar foran Formanden. Salens Form kan
næsten siges at m aatte rette sig herefter. I Udlandet — baade i foreliggende Projekter
og i dem, der ere komne til Udførelse — synes den halvrunde Form at være den
herskende overalt, hvor der tales fra en Talerstol, hvorimod Kvadratformen og den
rektangulære Form, og disse tvende Former med brudte Hjørner, synes at være tjen
lige, hvor der tales fra Pladsen*). Overalt har man dog for at indskrænke Rumstør
relserne m aattet tilmaale Medlemmerne en forholdsvis ringe Plads med smalle Tilgangs
passager. Theophilus Hansen giver saaledes i Wien til Bord og Siddeplads 42 Tommer
i Dybden og 1 Alen i Bredden, men Enhver vil indse, at der behøves større Rum,
naar der tales fra Siddepladsen, da Taleren maa have fri Plads til sin Gestus, naar
han rejser sig. Da enhver Taler maa kunne ses baade af Formanden og af alle Med
lemmer, Referenter og Tilhørere, saa hidfører dette en amfitheatralsk Opstilling. Hansen
angiver denne Stigning til 1 : 10.
Da Ingen maa generes af Lyset, hverken Formanden, idet han ser ud over
Medlemmerne, eller disse, naar de se hen paa Formanden, har man overalt enten an-
ordnet meget højt anbragte Sidevinduer, eller nedfaldende Lys, naturligt eller konstigt.
Formandens og Sekretærernes Pladser ere løftede saameget, at de kunne have
frit Overblik over Forsamlingen, hvis nærmeste Rækker altid ere noget fjernede fra
dem: dette giver Plads til Rigsdagens Stenografer umiddelbart nedenfor Formanden.
Stenograferne maa have en bekvem Udgang, hvor de, uden at genere Medlemmerne,
kunne færdes til og fra den Række Arbejdsværelser, som ere tildelte dem i Nærheden,
enten i en lidt lavere liggende Elage eller i samme Gulvhøjde som Salen.
Ministrene faa Plads som hos os i de forreste Rækker, dog saaledes hen til
den ene Side, at de, naar de tale, saa vidt mulig ikke vende Ryggen til Nogen i For
samlingen. Det at Ministerpladserne findes umiddelbart ved den Dør, som fører ind
til Ministerværelserne, der ligge Side om Side med Salen, Noget, der gjør det muligt
+) I Kristiania er dog den halvrunde Form valgt, skjønt man her taler fra Pladsen.