Previous Page  54 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 213 Next Page
Page Background

45

Iblandt de særlige Lokaler for hvert Ting er det navnlig den hensigtsmæssige

indretning af de store Forsamlingssale, som frembyder de størsle Vanskeligheder. 1

første Række staa de akustiske Fordringer. Dette Hensyn har overalt ført til Forsøg

paa at dæmpe Larmen udefra, enten ved at skaffe Omgivelser, hvor Færdselen ikke

kunde foraarsage Støj, eller ved at lægge Færdselslinierne i større Afstand, eller ved

at bedække disse med lyddæmpende Materiale, eller endelig ogsaa ved at lægge Lo­

kalet langt tilbage i Bygningen og omgive det med tæppebelagte Korridorer. Selve

Salen gjøres ikke større end højst nødvendig og særlig ikke fo r h ø j, ligesom man

ogsaa undgaar at gjøre Logerne i Væggen for dybe, da disse sluge Lyden. Alle disse

Hensyn tages selvfølgelig især der, hvor Medlemstallet er stort, thi det drejer sig jo

ikke blot om, at Medlemmerne og Formanden kunne høre, hvad der siges, men Steno­

grafer, Referenter og Tilhørere skulle ogsaa kunne høre godt, og denne Fordring

bliver særlig vanskelig at tilfredsstille der, hvor det enkelte Medlem har Ret til at tale

fra sin Plads. Det er nemlig langt lettere, naar man som i Paris, Wien og Bryssel

kan ordne det Hele efter en Talerstol, som staar foran Formanden. Salens Form kan

næsten siges at m aatte rette sig herefter. I Udlandet — baade i foreliggende Projekter

og i dem, der ere komne til Udførelse — synes den halvrunde Form at være den

herskende overalt, hvor der tales fra en Talerstol, hvorimod Kvadratformen og den

rektangulære Form, og disse tvende Former med brudte Hjørner, synes at være tjen­

lige, hvor der tales fra Pladsen*). Overalt har man dog for at indskrænke Rumstør­

relserne m aattet tilmaale Medlemmerne en forholdsvis ringe Plads med smalle Tilgangs­

passager. Theophilus Hansen giver saaledes i Wien til Bord og Siddeplads 42 Tommer

i Dybden og 1 Alen i Bredden, men Enhver vil indse, at der behøves større Rum,

naar der tales fra Siddepladsen, da Taleren maa have fri Plads til sin Gestus, naar

han rejser sig. Da enhver Taler maa kunne ses baade af Formanden og af alle Med­

lemmer, Referenter og Tilhørere, saa hidfører dette en amfitheatralsk Opstilling. Hansen

angiver denne Stigning til 1 : 10.

Da Ingen maa generes af Lyset, hverken Formanden, idet han ser ud over

Medlemmerne, eller disse, naar de se hen paa Formanden, har man overalt enten an-

ordnet meget højt anbragte Sidevinduer, eller nedfaldende Lys, naturligt eller konstigt.

Formandens og Sekretærernes Pladser ere løftede saameget, at de kunne have

frit Overblik over Forsamlingen, hvis nærmeste Rækker altid ere noget fjernede fra

dem: dette giver Plads til Rigsdagens Stenografer umiddelbart nedenfor Formanden.

Stenograferne maa have en bekvem Udgang, hvor de, uden at genere Medlemmerne,

kunne færdes til og fra den Række Arbejdsværelser, som ere tildelte dem i Nærheden,

enten i en lidt lavere liggende Elage eller i samme Gulvhøjde som Salen.

Ministrene faa Plads som hos os i de forreste Rækker, dog saaledes hen til

den ene Side, at de, naar de tale, saa vidt mulig ikke vende Ryggen til Nogen i For­

samlingen. Det at Ministerpladserne findes umiddelbart ved den Dør, som fører ind

til Ministerværelserne, der ligge Side om Side med Salen, Noget, der gjør det muligt

+) I Kristiania er dog den halvrunde Form valgt, skjønt man her taler fra Pladsen.