60 / 213
51
Tiltrods for den Ængstelse, der mere og mere næredes for Samlingernes
Sikkerhed, kom det dog ikke saa vidt, at der kunde blive udarbeidet Planer til en
Mnsæumsbygning paa Kasernens Grund. Sagens Fremme stansedes snart, dels fordi
Krigsministeriet dengang ikkun høist nødig vilde gaa ind paa en Flytning af Gardens
Kaserne, og dels fordi Kultusministeriet var blevet stærktpaavirket af en urigtig
Forestilling om , at man uden synderlig Forandring vilde benytte den nærværende
Kasernebygning, som, efter Udtalelser af flere af Kunstakademiets ledende Mænd, ikke
egnede sig til Anvendelse til Musæer.
I Thomsens sidste Leveaar hvilede derfor Sagen ganske, og efter hans Død
(1865) vare Forholdene i flereAar alt Andet end gunstige
for Tanken om en ny
Musæumsbygning. Der ytrede sig endog dengang en vis Tendens til snarere at
indskrænke end udvide vore Musæer, idet Rigsdagen dels ganske nægtede Bevillinger
til Musæet for Sculptur og Kunstflid, for saaledes at forberede dets Opløsning, og
dels nedsatte Tilskudet til det ethnografiske Musæums Forøgelse til det mindst
mulige (fra 2500 Kr. til 500 Kr. aarlig), medens samtidig forskjellige Planer til yder
ligere Inddragninger og Begrænsninger vare paa Bane. Ved Overenskomst mellem
Ministeriet og Rigsdagen blev det vel senere definitivt, bestemt, at Musæet for Sculptur
og Kunstflid skulde ophøre at være en selvstændig Sam ling, og at dets Indhold skulde
fordeles til de øvrige Musæer og, for Sculpturernes Vedkommende, til det Kgl. Kunst
akademi, for eventuelt der at danne en egen Samling af Sculpturer. Men til Gjen-
gjæld blev det herved gjort muligt baade at udvide de øvrige Musæer og tillige at
skaffe dem en bedre og sikrere Plads end forhen. Ved Myntsamlingens Flytning fra
Rosenborg til Prinsens Palais, blev hele Rosenborg Slot disponibelt til den endelige
Opstilling af den kronologiske Samling, der ved Opløsningen af Musæet for Sculptur
og Kunstflid havde modtaget meget betydelige Forøgelser. I Prinsens Palais, som
tidligere havde været i en altfor brandfarlig T ilstand, idet navnlig Musæernes Opstil
ling umuliggjorde en Adskillelse mellem Bygningens Fløie, indordnedes de forskjellige
Samlinger derefter paa en saadan Maade, at de enkelte Dele af Palaiet (Midtfløien og
Sidefløiene) kunde afsondres ved Brandmure, hvorhos der blev draget Omsorg for,
saavidt muligt, at formindske Brandfaren ved Vandledninger og ved Anbringelsen af
Jerndøre, nye Kakkelovne, lige Skorstene istedetfor de ældre Stikskorstene, saavelsom
af Lynafledere rundtom paa Tagene.
Men forinden endnu disse Sikringsarbeider, der foranledigede ikke ubetydelige
extraordinære Bevillinger, vare tilendebragte, fremdroges atter fra Aaret 1874 Planerne
til en hel ny Musæumsbygning. I Særdeleshed i Efteraaret 1877, efterat en stærk
Epidemi var udbrudt paa Gardens Kaserne, indeholdt først »Fædrelandet« (af I lte Septr.)
og derefter de fleste andre Blade overordenlig indtrængende Artikler om det Ønske
lige i at forlægge Gardens Kaserne til et andet Sted og at benytte den derved ind
vundne Plads til en Musæumsbygning. Med Enstemmighed og stor Styrke blev det
af Pressen fremhævet, hvor uforsvarligt det var, at vore uvurderlige Samlinger endnu
ikke havde et sikkert Opbevaringssted, og hvor betydelig en Forskjønnelse det tillige
vilde blive for Hovedstaden, naar den under sine nye Omgivelser vansirende Kaserne