S_Betænkning

gen af Alt trykt, som kan henføres til Begrebet Literatur i videste Forstand. I Aaret

1881

er der indgivet et Andragende til det tydske Riges Kantsler om at oprette et

tydsk Nationalbibliothek i Forbindelse med det kongelige Bibliothek i Berlin, og Grund

tanken er atter den samme, som saalænge har været den ledende i Danmark*).

Det tør altsaa fastholdes, at de nu gjældende Bestemmelser om at opbevare

den danske Literaturs Frembringelser i videst Forstand, som have snart to Aarhun-

dreders Hævd, i en meget lang Fremtid ikke ville blive opgivne.

I det Hele taget kan det siges, at i Danmark Tendensen ikke gaar i Retning

af at formindske de to store Bibliotheker, det store kgl. Bibliothek og Universitets-

Bibliotheket. Tendensen gaar i Retning af at forøge dem, men at ophæve eller for

mindske Special-Bibliothekerne. Universitets-Bibliotheket har i nyere Tider optaget

eller forenet med sig: Kommunitets-Bibliotheket, Pastoralseminariets Bøger, den poly

tekniske Lære-Anstalts Bibliothek, det Glassenske Bibliothek.

Det store kongelige

Bibliothek modtager jævnlig større eller mindre Forøgelser ved Bøger, der udskydes

fra Rigsdagens eller Ministeriernes Bibliotheker. Det kgl. Videnskabernes Selskab af

giver alle de Skrifter, det modtager, til Universitetsbibliotheket, det kgl. nordiske Old-

skriftselskab afgiver aarlig en stor Del af de Skrifter, det modtager, til det store kgl.

Bibliothek. Forholdet maa altsaa siges at være det, at Staten har et Par store

Hoveddepoter til Opbevaring af Bøger, som fortjene at bevares, medens de mindre

Depoter holdes mere å jour og fjærne det, som kan antages at have tabt den øje

blikkelige Interesse, men som dog altid vil beholde en historisk Betydning. De to

nævnte store Bibliotheker supplere hinanden, idet Anskaffelsen af Literaturen fra de

fremmede Lande sker efter Bestemmelser, udtalte i en Skrivelse fra Ministeriet for

Kirke- og Undervisningsvæsenet af

. Juni

1849

**), som støtter sig paa en Biblio-

theks-Kommissions-Betænkning af

. November

1848

, hvilken nu i en lang Aarrække

er ført videre i Praxis, saaledes, at Universitetsbibliotheket som Hovedsag sørger for

Fakultetsstudiet og Studiet af de exakte Videnskaber, det store kongelige Bibliothek

som Hovedsag sørger for de humanistiske Fag, som Historie, Literatur o. s. v ., idet

dog begge Bibliotheker bestandig møde hinanden i disse forskjellige Retninger.

Altsaa, der maa tænkes paa, at en ny Bygning til det store kongelige Biblio

thek skal kunne rumme dobbelt saa stort et Antal Bøger, som der nu findes i det,

helst et endnu større Antal. Ved Bibliotheker, som aarlig forøges aldeles regelmæssig,

kan Pladsen til det Nye beregnes paa en sikrere Maade end ved Musæer og Gallerier,

hvor Forøgelsen vel sker aarlig, men dog med Spring, foranlediget af den noget mere

tilfældige Maade, paa hvilken de nye Sager komme frem og tilbydes. Der er gjort

Forsøg paa at udfinde, hvor megen Plads det store kgl. Bibliothek nu aarlig tager i

Brug, og det har vist sig, at der aarlig maa kunne disponeres over

150

Alen tomt

Hylderum til de regelmæssig indgaaende Bøger.

*) Petzholdt, Anzeiger für Bibliographie u. Bibliothekswissenschaft, 1881, S. 161—64; 227—31.

**) Linde, Meddelelser ang. Kjøbenhavns Universitet etc. 1849—56. Kbhvn. 1860, S. 670—76.