S_Betænkning

er jo den, at Bøgerne ere samlede for deres Skyld, som ville benytte dem, de Besø

gende skulle have deres Plads i Midten af Bygningen,og Bøgernes Rækker ligesom

kredse sig om de Besøgende eller ligesom straale sammen imod dem som Centrum.

Men det er ingen let Sag, at faa en Læsesal lagt aldeles centralt. I British Museum

som i Bibliothèque nationale ligge Læsesalene snarest noget til Siden, i Bruxelles ligger

den nye Læsesal i det kongelige Bibliothek i den ene Ende af Bygningen. Ved Uni-

versitets-Bibliotheket i Wien har Hr. v. Ferstel lagt Læsesalen i en Side af Bygnin

gen med Bogrummene nedenunder og om de tre Sider. I Bibliothèque Ste Geniviève

i Paris ligger Læsesalen centralt, forsaavidt som den udfylder hele Bygningens øvre

Etage og forener de to Opgaver, at være baade Bogsal og Læsesal. Ved en Plan til

et Nationalbibliothek i Washington har Arkitekt J. L. Smitmeyer bragi Tanken helt

til Udførelse, idet Læsesalen virkelig er lagt fuldstændig centralt i det store Bygnings

komplex*).

I det nye kongelige Bibliotheki Stockholm ligger Læsesalen derimod i

nederste Etage i det ene Hjørne af Bygningen.

Det maa imidlertid erindres, at Tanken om, at lægge Læsesalen i et Biblio

thek saa centralt som muligt, er udgaaet fra Steder, hvor Brugen af Bøgerne kun eller

saagodtsom kun foregaar indenfor Bibliothekets Døre, f. Ex. British Museum, Bodlei-

anske Bibliothek i Oxford, Bibliothèque nationale i Paris, det kejserlige Bibliothek i

St. Petersborg. Forholdet bliver et helt andet, naar Talen er om Bibliotheker, hvor

der finder regesmæssigt Udlaan Sted, f. Ex. de kgl. Bibliotheker i Dresden, München,

Bruxelles, Stockholm, Berlin. Her kommer et nyt Hensyn frem: ligesaa centralt, som

det er ønskeligt, at Læsesalen ligger, er det ønskeligt, at Udlaansexpeditionen ligger.

Men disse to Hensyn drage et tredie med sig, at Administrations-Lokalerne ogsaa

kunne komme til at ligge saa centralt som mulig. I Stockholm er dette sidste Hen

syn gjort til det fornemste, idet Administrations-Lokalerne virkelig ligge omtrent midt

i Bygningen.

Beliggenheden af disse sidstnævnte Lokaler er i et Bibliothek af den største

Vigtighed. I Musæer og Billedgallerier kunne Sagerne beskues paa Stedet, hvor de ere

stillede op eller hængte op. I et Bibliothek maa der foretages en Undersøgelse og en

Bevægelse, kortere eller længere, for at tilfredsstille hvert enkelt Spørgsmaal. Det kan

være Publikum ligegyldigt, hvorledes i Musæer og Billedgallerier Administrations-Loka

lerne ere indrettede, eller hvor de ligge, men ved Bibliotheker kan det ikke være Pu

blikum ligegyldigt, thi af deres heldige Beliggenhed og af deres heldige Indretning kan

det komme til at afhænge, om Publikum skal vente længere eller kortere Tid, altsaa

ofre Tid eller spilde Tid, inden Ønskerne besvares.

Administrationens gode og hensigtsmæssige Ordning beror, foruden paa de

Grundprinciper, ifølge hvilke Bibliotheket er ordnet, i høj Grad paa de Kræfter, der

raades over. Kun sjelden kan det tænkes, at Kræfterne ere tilstede i saa stort Maal

som i British Museum, sædvanlig maa Bibliothekerne være meget nøjsomme i denne

Henseende. Til de vigtigste Arbejder, som Administrationen har at sørge for, maa

*) The Library Journal, Vol. VI, p. 78—79.