![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
65
Regeringen forbeholder sig Frihed til at drage den Fordel af en prisbelønnet Plan,
som efter dens Mening vil være Bibliotheket tjenligst.«
Til foranstaaende have enkelte af Kommissionens Medlemmer knyttet yderligere
Bemærkninger.
F. Meldahl bemærker følgende:
»Med Hensyn til, hvad der er udtalt om det Urigtige i at samle Malerigalleriet
og Konstsamlingerne i samme Bygning som de øvrige Samlinger (Side
50
), da kan en saadan
Forening under visse Forhold være overordenlig økonomisk og hensigtsmæssig, thi
naar man opstiller den Fordring, at de videnskabelige Samlinger skulle anbringes i
Bygninger, der ikke have mere end en Stue og
1
ste Sal, og at de skulle være i Rum,
der ikke have monumentale Dimensioner, da ligger det nær at lægge Malerisamlingen
i en
3
die Etage med nedfaldende Lys. Derved vil man langs Facaden vinde den Ge
simshøjde, der uafviselig fordres til monumentale Bygninger. Det er en Selvfølge, at
meget afhænger af den Stil, i hvilken man vil opføre Bygningen, men at man baade
vil kunne spare store Tag- og Fundamentmasser ved en Forening, det tror jeg er
utvivlsomt.
Med Hensyn til Udtalelserne om, at Bibliotheket strax skulde opføres efter det
Rumomfang, der vilde udkræves til den Bibliotheks-Udvidelse, som Fremtiden vil fordre,
da tror jeg, at man herved vil komme ind paa en meget uøkonomisk Løsning af den
foreliggende Opgave. Det forekommer mig, at man ved Bibliothekerne i Paris og
Stockholm har haft Bevis for, at der strax kan lægges en langt mere økonomisk Plan,
som gradvis kan udvides, og jeg kan derfor ikke tiltræde det Grundlag, som frem
sættes i Tegningerne til Bibliothekets Størrelse. Det er min Overbevisning, at man
naar Byggepladsen er givet, ved at give et klart, fyldigt Program vil ved en paa kyn
dig Maade ordnet Konkurrence kunne faa Løsninger at se, der ville vise Vejen til noget,
som mere vil svare til Nutidens Fordringer.
Det vil af denne Udtalelse fremgaa, at jeg ikke er enig i at forkaste Kon
kurser. Tvertimod maa jeg fastholde, at det overalt har vist sig, at der ved Kon
kurser kommer Evner frem og hidføres Løsninger, som man ikke ad anden Vej kan
opnaa. Naar Resultaterne ikke have været gode, saa var det fordi man ikke havde
den Kyndighed, som uafviselig udfordres for at Konkurrencen kan være heldbringende.
Uklare Programmer, slet valgte Dommere og daarlige Betingelser for den Konkurrerende
ser man at der ikke sjældent anvendes, istedetfor at man efter et klart Program paa
første Trin kun skal fordre lette Udkast. Disse bør ikke ses af de Konkurrerende, og
Dommerne bør ikke bære den ene Konkurrents gode Ideer over til dennes Medkonkur
renter. — Derefter kritiserer Dommerne de
4
å
5
bedste Løsninger og nu opfordres
disse til ny Konkurs, men hvor der da fordres fuldt modnede Arbejder og til hvilke
der levnes den fornødne Tid. Dommerne, der ogsaa selv gradvis udvikles ved det
de faa at se og høre, skulle paa dette andet Trin strængt holde paa at Programmet
opfyldes, og har Programmet efter den første Konkurs vist sig mangelfuldt, da bør
det ændres.
5*