![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0073.jpg)
64
Bogsalene ere tænkte indrettede saaledes som det nu i Almindelighed fordres,
nærmest som Bog-Magasiner, men naturligvis lyse og smukt indrettede, og med Reo
lerne ikke højere, end at Funktionærerne i Bibliotheket kunne naa de øverste i Reo
lerne staaende Bøger uden Hjælp af Stiger. Indretningen af Reolerne skulde gjennem-
gaaende være ensartet, men Rummene i en Del af Fløjen, til hvilken Læsesalen støder
op, skulde være indrettede saaledes, at alle de meget store Bøger, navnlig Aviser,
kunne opstilles eller henlægges der, saa at de med Lethed kunne bæres eller kjøres
ind i Læsesalen.
Planen til Bibliotheks-Bygningen er anlagt meget stor. Tanken herved har
væretden, at det, naar de fra først af anbragte Hylder vare helt fulde af Bøger, ikke
skulde være nødvendigt at bygge en ny Bygning eller forhøje eller udvide den be-
staaende Bygning. Udvidelsen skulde ske indvendig, idet Pladsen er saa stor, at der
ved i alle Bogsalene at indskyde nye Reoler imellem de gamle vil blive Hylderum til
omtrent en Trediedel af Bogmassen. Herved vil opnaas, at der ingen nye og længere
Distancer fremkomme, at alle de centrale Lokaler ville forblive centrale, og at den
engang givne Form for Administrationen vil kunne bevares. Det vil med andre Ord
sige, at Bygningen er beregnet paa at kunne rumme c.
1
,
500,000
Bind, af hvilke, som
ovenfor sagt, de
500,000
Bind allerede haves, de næste
500,000
Bind ville komme til
i noget mindre end et Hundrede Aar.
Det er ikke godt muligt for mig, at gaa videre i Beskrivelsen af Enkeltheder
ved Byggeplanens Gjennemførelse. Øjemedet har været at fremhæve, at den givne
Skitse til en Plan indeholder Momenter, der ere fortræffelig afpassede til det store
kongelige Bibliotheks Tarv, og at fremhæve, hvor ønskeligt det vilde være, at der
kunde blive arbejdet videre med denne Plan som Udgangspunkt.
To Bemærkninger bør ikke forbigaas. Først, at der ikke ved denne Byggeplan
er tænkt paa, at andre skulde have Bolig i Bygningen end Betjente, som f. Ex. Portner,
Bud, Fyrbøder. Det vil dog være værdt i sin Tid at overveje, om der kan indrettes
Bolig for Overbibliothekaren i Bibliotheks-Bygningen eller i en Bygning tæt ved
hørende med til Bibliotheket. Dernæst, det er antaget som Noget der følger af sig
selv, at samtlige Lokaler opvarmes om Vinteren.
Efter den Erfaring, der haves fra andre Steder, er det i Udvalget af mig ud
talt som ønskeligt, og jeg har lagt stærkt Eftertryk derpaa, at den endelige Plan til
en Bygning for det store kongelige Bibliothek udarbejdes af en Arkitekt sammen med
Bibliothekaren*), og ikke stilles til Konkurrence. Ved et saadant Samarbejde i de
mange Enkeltheder vil der være størst Sikkerhed for, at et tilfredsstillende Resultat
kan naas. Hvis det skulde vise sig, at en Konkurrence ikke kan undgaas, da er det
mit Ønske, at en Prisbelønning ikke paa nogen Maade maa blive bindende, men at
*) I en større Afhandling om Bibliotheker, trykt 1882 i Encyclopædia Britannica, 9. Udg., XIV,
siges S. 536 om Indretningen af Bibliotheks-Bygninger : »Allerførst: den indre Anordning maa
udtænkes af en Mand, der er fuldstændig bekjendt med den praktiske Virksomhed i det Bi
bliothek, for hvilket Bygningen skal tjene.« Forfatterne af denne Afhandling ere kyndige Bi-
bliotheksmænd (H. R. Tedder og E. C. Thomas).