S_Betænkning

arbejdet i sine Enkeltheder, den byder kun store Omrids. En nøjere Prøvelse vil

utvivlsomt føre til et forbedret Udkast, men der er Noget ved Planen, som er heldig

udfundet, hvad jeg kunde kalde en lykkelig Tanke. Og det er Placeringen af

Arbejdssal, Læsesal og den danske Afdeling.

Arbejdssalen er beregnet paa, at alle Bibliothekets Funktionærer, der have at

gjøre med Expeditionen og med de egenlig bibliothekariske Arbejder, kunne faa Plads

i den. Der afsættes langs Salens Længdesider ved Skillerum Arbejdspladser til hver

enkelt Funktionær eller til dem to og to. I Midten af Salen opstilles Katalogerne.

Saaledes er den gamle Koncentrering bevaret, men Lokalet er udvidet, Centrum er

Katalogerne; Nøglen til at finde, hvilke Bøger Bibliotheket ejer, og til at finde, hvor

de staa opstillede. Udlaans-Expeditionen er tænkt at skulle foregaa i den ene Ende

af Arbejdssalen eller i en afskaaren Del af den. Derved opnaas, at Publikum med

Lethed kan komme til at forhandle med de af Bibliothekets Funktionærer, som ere

beskjæftigede med Udlaanet, hvorved megen Tid og Ulejlighed spares, — altsaa en

Fortsættelse af det nu fra gammel Tid bestaaende Forhold. Som et Tillæg til Arbejds

salen er tænkt nogle Værelser dels til Bibliothekarens dels til Personalets Brug hen-

lagte i Trappe-Korsarmen, i hvilke der foruden Boliger til Betjente er Plads f. Ex. til

Bogbinderlokale, til Portræt-, Kort-, Musikalie- og andre Samlinger, samt reserveret

Arbejdsværelse for Besøgende.

Læsesalen, af samme Størrelse som Arbejdssalen, er tænkt oplyst enten fra

Loftet eller fra Vinduer, anbragte højt oppe paa Væggen (eller ved en Konstruktion

af begge Dele), derved opnaas stort Vægrum til Haandbibliothek. For ikke at for

styrre i Læsesalen ved for hyppig at passere igjennem den, er der udenfor den an

bragt

Korridorer, ad hvilke Funktionærerne kunne komme fra en Side af Biblio

theket til en anden. Lignende Korridorer ere anbragte udenfor Arbejdssalen, tjenende

til Henlæggelse af de nye uindbundne Bøger.

Den danske Afdeling tænkes anbragt i den Korsarm, der løber op imod Læse

sal og Arbejdssal, Afstanden fra disse til den er meget lille.

Fordelingen af alle de her nævnte Lokaler er god og hensigtsmæssig. Men

fastholdes den, da betinges Fordelingen af Bogrummene af den, og det falder da na

turligt, at lægge dem udenom Korset, saaledes at de danne en Firkant. Herved op

naas en for Bogsalene uundværlig Ting, nemlig rigeligt Lys. Der vil nemlig frem

komme fire rummelige Gaarde. Paa samme Maade blev det i Aaret

1845

foreslaaet

at ombygge det nuværende Bibliothèque nationale i Paris med fire Gaarde*), og paa

samme Maade, med fire Gaarde, vil Universitets-Bibliotheket i Gôttingen komme til at

se ud, naar engang den nu begyndte Til- og Ombygning er fuldendt**).

*) De Laborde, De l’organisation des Bibliothèques dans Paris. 8me lettre. Paris 1845

**) I en Afhandling om Indretning af Arkiver siger F. v. Löhrer, Rigsarkivar i Kongeriget

Bayern: »Entweder dehnt das Archivhaus sich der Länge nach aus oder, wo dieçe zu gross

ode einförmig wird, setzen sich Flügel an, oder es schiiessen sich viereckige Höfe zusammen

die jedoch weiträumig sein müssen, um nach allen Seiten hinlänglich Luft und Licht zu ge

währen.« Archivalische Zeitschrift, VI, München, 1881, S. 302.