![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0067.jpg)
58
Det vil være meget naturligt, hvis man søger at finde et brugbart Mønster i
en ny opført stor Bibliotheks-Bygning i et fremmed Land, som kan efterfølges her i
Kjøbenhavn. Men der er ikke opført nogen Bygning fra Nyt af til et Bibliothek saa
stort som det, her er Tale om. Som oftest er der føjet Tilbygninger til ældre Biblio-
theker (saaledes i London ved British Museum, i Paris ved Bibliothèque nationale, i
Göttingen). Er der bygget et helt nyt Bibliothek, da er det beregnet til en mindre
Samling Bøger. Det kongelige Bibliothek i Stockholm, hvortil Tegningen er udført af
Arkitekt F. G. A. Dahl efter et Udkast af Bibliothekar G. E. Klemming, blev taget i
Brug i Januar
1878
, det talte da omtrent
200,000
Bind
(1879
findes Tallet sat til
223,000
Bind), det er beregnet paa at kunne strække til i
80—100
Aar. Det nye
Universitets-Bibliothek i Wien, hvortil Planen er lagt af Arkitekt Heinrich von Fer
stel, er beregnet paa at skulle rumme
500,000
Bind. Der tænkes, saavidt vides, paa
at skaffe det kongelige Bibliothek i Berlin (det er nu mindst
700,000
Bind stort) en
ny Bygning, men Planerne dertil ere endnu ikke bekjendte, mulig vil det kun blive
Tilbygninger til de nu i Brug værende Bygninger. Det er saaledes ikke muligt, at
anvende et givet helt Mønster; man maa laane Elementer fra flere Steder og afpasse
dem efter vore Forhold.
Opførelsen af en Bygning til et stort Bibliothek er naturligvis underkastet
mange af de samme Hensyn som Opførelsen af andre store Bygninger: Byggegrundens
Størrelse og Form, Pengesummen, for hvilken der skal bygges, hvortil kommer Hen
syn til Bøgernes Mængde og Bibliothekets Benyttelse. Men hertil kommer et vigtigt
Hensyn, nemlig Hensynet til Bibliothekets Ordning. Hvormeget der end til nye Byg
ninger til Bibliotheker kan laanes andenstedsfra, saa vil der dog blive meget tilbage,
som maa indrettes efter det enkelte Bibliotheks Tarv. Bibliothekarens Ønsker og Op
findsomheden hos ham maa arbejde sammen med Arkitektens Iagttagelses- og Op
fattelsesevne, Opfindsomhed og Snille. Kommer man ind i et hvilketsomhelst Biblio
thek, findes som det Fælles for dem alle, at Bøgerne staa opstillede paa Hylderi Reoler:
Oktaver, Kvarter, Folianter, hvert Format for sig eller blandede imellem hverandre.
Men den Maade, paa hvilken de enkelte Bøger slutte sig til hverandre, og det Arbejde
der er gaaet forud, før Bogen er stillet paa sin Plads i Hylden, kan være meget for-
skjelligt, ligesom ogsaa den Maade, der maa arbejdes paa, for at udfinde, om en for
langt Bog er i Bibliotheket, og den Maade, paa hvilken den hentes frem, kan være
meget forskjellig. Det er en af Aarsagerne, hvorfor det er forbundet med Vanskelig
hed for en Bibliotheksmand at vurdere det gode ved Indretningen i et fremmed Biblio
thek, thi det er nødvendigt at kjende Arbejdets Gang og Fordeling i alle dets Enkelt
heder, men den Kundskab er det ikke let at erhverve sig. Nu haves der tilvisse
mange Exempler paa, at Bibliotheker nogenlunde tilfredsstillende løse deres Opgaver
under højst uheldige Betingelser; men denne Erfaring maa ikke lægge Hindringer i
Vejen for, at søge at tilvejebringe Forhold i en ny Bygning, som maa kunne siges at
være saa heldige som muligt.
Man ser nu ofte den Grundsætning udtalt, at Bibliothekets Læsesal bør ligge
saa centralt som muligt. Denne Tanke har noget meget smukt ved sig. Opfattelsen